Mariagerfjord og omegn
Årets Butik 2013: B-YOUNG
.Søndag d. 5. maj – dagen for Omvendt Grænsehandel var også dagen, hvor vinderen af Årets Butik 2013 blev afsløret. Den fornemme titel gik i år til B-YOUNG, Adelgade i Hobro.Jeg er bare så glad og stolt det er lige, så jeg ryster. Sådan var de første ord, der kom fra Monica Risgaard, som modtog […]
.
Søndag d. 5. maj – dagen for Omvendt Grænsehandel var også dagen, hvor vinderen af Årets Butik 2013 blev afsløret. Den fornemme titel gik i år til B-YOUNG, Adelgade i Hobro.
Jeg er bare så glad og stolt det er lige, så jeg ryster. Sådan var de første ord, der kom fra Monica Risgaard, som modtog prisen på vegne af B-YOUNG. Med prisen fulgte diplom, pokal samt et skilt til butiksruden, der tydeligt viser den flotte hæder.
Hele 983 stemmer fordelte sig på de 8 nominerede finalister, og det er et rekordstort stemmetal.
Søren Greve, formand for Hobro Handel udtaler: Vi er rigtig glade for denne konkurrence. Hele 983 stemmer viser virkelig, at de handlende har taget konkurrencen til sig. Det er langt flere stemmer, end man ser i byer.
Det er et dejligt tiltag, der giver de handlende mulighed for at vise sin påskønnelse for den gode service, de flinke medarbejdere osv. siger Søren Greve og fortsætter: Jeg har ladet mig fortælle, at Aalborg vil kopiere vores koncept. Det er jo kun godt, vi kan give inspiration til andre byer.
Det er tredje år, konkurrencen Årets Butik kører i Hobro. Sidste års vinder var Fjordbutikken, mens hæderen i 2011 tilfaldt Butik Gitte.