Årets første Divisionsstævne i Nordkredsen gav andenplads

13. maj 2023
Årets første Divisionsstævne i Nordkredsen gav andenplads

Resultaterne blev flg.:

Søndag d. 7. maj deltog Mariager Fjord Orienteringsklub i årets første Divisionsstævne i Nordkredsen, som dækker hele området fra Skagen i nord til Horsens i syd.

Stævnet blev afholdt i det kuperede område Silkeborg Sønderskov med Silkeborg OK som arrangør, og de mange O-løbere kunne nyde afviklingen i en nyudsprungen skov, højt solskin og i det hele taget en perfekt stævnedag syd for Silkeborg.

Mariager Fjord OK deltog med hele 42 løbere, og da det var årets første divisionsstævne for de fire klubber i Nordkredsens 2. division med klubberne Herning OK, Viborg OK, Rold Skov OK og Mariager Fjord OK, var der stor spænding om udfaldet, idet fjordklubben ofte har haft det svært i konkurrencen mod de øvrige tre klubber.

Det blev dog gjort til skamme, idet det blev til to overbevisende sejre og en marginal tabt dyst, og dermed blev det til 4 point i årets første dyst.

Mariager Fjord OK Rold Skov OK: 145 63.
Mariager Fjord OK Viborg OK: 125 100.
Mariager Fjord OK Herning OK: 131 133.

Det samme flotte billede kunne aflæses i de individuelle resultater, hvor det blev det en lang række topplaceringer, hvoraf de bedste piger/damer nævnes her:

Førstepladser til flg.: Freja Skovrider i D 10. Anne Blom i D 21. Hanne Skovrider i D 40. Bettina Gjedde i D 50. Rigmor Schou i D 70.
Andenpladser til flg.: Ester Brøndberg Østergaard i D 10.
Tredjepladser til flg.: Maren Brøndberg Østergaard i D 40. Ran Rebsdorf i D 45 B. Bente Østergaard i D 60. Hanne H. Poulsen i D 70.
Og de bedste drenge/herrer:
Førstepladser til flg.: Walter Dalgaard Smit i H 10. Anton Brøndberg Østergaard i H 12. Rico Hejlskov Mogensen i H 21. Bjarke Rasmussen i H 50.
Andenpladser til flg.: Jørgen Smit i H 21 B. Søren Skovrider i H 40. Søren Munthe i H 70.
Tredjepladser til flg.: Keld Østergaard i H 45 B. Jens Christensen i H 60. Jens Chr. Dalgaard i Beg.

Både før, under og efter løbet var der hygge på den dejlige stævneplads i skoven.