Mariagerfjord og omegn

Årets landsbyildsjæl 2013

Årets landsbyildsjæl 2013
Redaktion
Af Redaktion 12. september 2013

.
Pressemeddelelse fra Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune:

Landdistriktsrådet udpeger hvert år i januar måned årets landsbyildsjæl på grundlag af indstillinger fra lokalområderne i kommunen.

Prisen gives til en landsby, en lokalforening, en gruppe af personer eller en enkeltperson der i det forudgående år har ydet en særlig indsats der har gjort en forskel i lokalområdet eller på tværs af flere af kommunens lokalområder.

Prisen skal medvirke til at påskønne en ekstraordinær indsats i en eller flere landsbyer, og anspore til en fortsat indsats.

Prisen uddeles på Landdistriktsrådets årsmøde der afholdes i januar måned, og består af et mindre kunstværk, samt et kontant beløb på kr. 5.000

I 2011, hvor man startede uddelingen, blev Carsten Wraa Andersen, Døstrup prisvinder og i 2012 var det bestyrelsen for Mariagerfjord Idrætsskole i Onsild der vandt. Begge år har der været ca. 15 forslag.

Vi vil gennem denne pris gerne anerkende den store indsats som masser af frivillige leverer i vores mange landsbyer udtaler formanden for kommunens landdistriktsråd Jens Cæsar Jensen.

Ildsjæle er folk, der brænder igennem og helst ikke brænder ud. Derfor må vi forkæle dem og påskønne deres engagement.

Foreninger og enkeltpersoner kan senest den 31.oktober. fremsende indstillinger til Landdistriktsrådet på et særligt skema, der er udsendt til landsbyerne og downloades på www.mariagerfjord.org

Landdistriktsrådet har nedsat et indstillingsudvalg bestående af 3 medlemmer, der foretager en vurdering af de indkomne ansøgninger, og foretager indstilling til Landdistriktsrådet.

Årets ildsjæl afsløres og hædres på Landdistriktsrådets Årsmøde i januar.

Indstillingsskemaet kan downloades på www.mariagerfjord.dk eller www.mariagerfjord.org

Nærmere oplysninger kan rettes til Kultur og Fritid Jens Lykke (tlf. 97113505 eller mail: jelyk@mariagerfjord.dk)

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler