.
Vi fjernaflæser målerne i perioden fra den 1. til den 10. december 2015, begge dage inkl.
Husk selv at notere målerstanden til egenkontrol
Som en del af aftalen i en forlænget garantisag vil det også i år være vores tyske leverandør Sensus, som udfører fjernaflæsningerne
af vandmålernes radiosendere. Sensus udskifter også nogle få målere. Vi kontakter de berørte forbrugere direkte. Medarbejderne fra Sensus taler tysk og en smule engelsk. I enkelte tilfælde får vi brug for, at Sensus kan komme indenfor for at kontrolaflæse vandmåleren.
De bærer et ID-skilt/brev med deres samt vores navn på.
Vi håber, at du vil tage godt i mod dem og ved behov være dem
behjælpelige. Har du spørgsmål dertil er du naturligvis velkommen
til at kontakte os på tlf.nr. 9857 5078.
Vi anbefaler, at du selv aflæser måleren regelmæssigt og dermed
følger dit vandforbrug. Aflæsningskort til dette brug kan afhentes på kontoret eller printes fra vores hjemmeside under menupunktet
selvbetjening.
Orientering fra:
Hadsund Vandværk