Hadsund og omegn

Årsmøde hos Ældre Sagen Hadsund med gule ærter

Redaktion
Af Redaktion 20. marts 2019

.
Af Klaus Hansen

Efter menuen var der årsmøde. Årsmødet valgte Kurt Krone som dirigent, hvorefter årsmødet blev afholdt i henhold til vedtægterne. Først med bestyrelsens beretning, derefter gennemgang af foreningens regnskab og lokalforeningens fremtidige virke. Herefter var der var valg af bestyrelsesmedlemmer.

I beretningen kunne Per Roth fortælle, at der netto var kommet 120 nye medlemmer siden sidste år, og at regnskabet i år viser et overskud på knap 11.000 kr., der overføres til egenkapitalen. Overskuddet fremkommer bl.a. ved, at der i år har været en del aktiviteter, hvor der har været større tilslutning end budgetteret.

Ferieturen i september går til Dresden og Krakow, hvor der vil være udflugter begge steder. Næsten 600 modtager den elektroniske arrangementsoversigt, som udsendes før hvert arrangement.

Under valg til bestyrelsen var der genvalg til Jytte Pedersen, Hanne Pedersen og Bente Worup Olesen. Arne Ranch ønskede ikke genvalg. I stedet blev Tage Nøhr Nielsen, Øster Hurup valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Der var også genvalg til Inger Toft som 1. suppleant
og Helle Heilskov som 2. suppleant.

Bestyrelsen har konstitueret sig med Per Roth som formand, Lilli Harbo og Bente Worup Olesen som næstformænd, Jytte Pedersen som kasserer og Hanne Pedersen, Knud Knudsen, Tage Nøhr Nielsen som bestyrelsesmedlemmer. Suppleanter er Inger Toft og Helle Heilskov.

Hadsund og omegn

Se flere artikler