Alarm 112

Ældre borger i Hadsund fik besøg af “børnebørn”

I går sidst på eftermiddagen fik politiet en anmeldelse fra en hjemmeplejer i Hadsund. Da hun kom ud til en ældre borger på Torvet i Hadsund oplevede hun nemlig en mærkelig hændelse.

Ældre borger i Hadsund fik besøg af “børnebørn”
Foto: Kim Matthäi Leland
Af Benedikte Jensen 6. januar 2025

I går kl. 17.30 kom en person fra hjemmeplejen ud til en ældre borger på Torvet i Hadsund. Her var der hyggeligt besøg af to unge mænd, som var den ældre borgers børnebørn. Eller det var i hvert fald historien.

Det fortæller Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Der var tale om to unge mænd på 16-20 år, der skulle forestille at være beboerens børnebørn. Det vidste hjemmeplejeren dog ikke var tilfældet. De to unge mænd skyndte sig at fordufte på deres cykler, da hjemmeplejeren kom.

Hensigten med besøget er ifølge Mikkel Brügmann ikke kendt, men da tilfældet virker lidt underligt, vil politiet gerne advare andre ældre borgere, der eventuelt måtte få besøg af nogen, de ikke kender.

Groft hærværk mod varebil i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Læs også: Groft hærværk mod varebil i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Nummerpladetyveri ved Meny i Als

Læs også: Nummerpladetyveri ved Meny i Als

Tilmeld dig vores nyhedsbrev