Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har været på juletur
Lørdag den 30. november tog Ældre Sagen Hobro på en juletur til Nordens største julemarked i Torrild nær Odder. Det var en fyldt bus med 52 deltagere.
Turen startede med et besøg hos Rasses Skovpølser i Dyrehaven nær Skanderborg, hvor deltagerne nød en lækker frokost bestående af en bolle med flæskesteg og et væld af tilbehør.
Derefter gik turen til det over 100 år gamle mejeri i Torrild, der var smukt dekoreret med 250.000 lys, granguirlander og tusindvis af julekugler. Mejeriet har en butik på 1000 kvm med 1647 hyldemeter fyldt med nisser og forskellige former for julepynt.
På vejen hjem blev der serveret kaffe og kage i bussen, og de ankom til Hobro kl. 17.30.