Nyheder
Ældre Sagen Hobros forårstur: En dag fyldt med oplevelser i Randers og omegn
Der var stor interesse for Ældre Sagen Hobros forårstur, som i år gik til Randers. På grund af stor interesse og en 2 timers guidet rundtur i Randers, kunne kun 40 deltagere deltage, da hver guide fra GoRanders kun kunne have 20 deltagere med.
Vejret viste sig heldigvis fra sin pæne side, så de 2 timers byvandring foregik i tørvejr. Med to meget kompetente guider fra GoRanders kom deltagerne forbi en række spændende steder, heriblandt Frk. Jensens Plads, området hvor Thors Bryghus lå, Hesten på Østervold, og Sct. Mortens Kirke, som desværre var lukket pga. orgelpibe eftersyn. Der var også et besøg i Rhanders Handskebutik og flere andre interessante steder.
Efter byvandringen kørte bussen mod Fussingø Sø. Undervejs fortalte Egon Kristensen historien om Fussingø Slot. Kaffen og den hjemmebagte kage blev nydt næsten uden regn, hvorefter deltagerne spadserede de 800 meter til slottet.
Næste stop var Nørbæk Kirke med det spændende våbenhus, hvor der blev serveret lidt sødt med sodavand eller øl til. Turens sidste etape gik til Fårup, hvor bussen i langsomt tempo kørte gennem byen, mens Egon Kristensen fortalte om det engang pulserende forretningsliv.
Forårsturen var en vellykket dag fyldt med historiske oplevelser, smuk natur og godt selskab, til stor glæde for alle deltagere.