LOKAL STØTTE TRODS INFLATION & KRISE
KNÆK CANCER
Forpagtertrioen bag Hadsund Put & Take og Revsbæk Put & Take har sammen med deres kunder indsamlet hele 11.460 DKK til den store KNÆK CANCER indsamling.
Forpagterne bag de to fiskesøer har selv oplevet kræftsygdomme i helt tætte relationer, hvilket blev startskuddet til indsamling.
Hadsund Put & Take og Revsbæk Put & Take drives til dagligt af Peter Kristensen, Daniel Højmark og Emil Kristensen, som også udgør drivkraften bag indsamlingen. Der er tale om et relativt lille foretagende, som trods krise og inflation har formået at indsamle et flot beløb til bekæmpelse af kræften.
Indsamlingen
Forpagtertrioen har været i tæt dialog med Kræftens Bekæmpelse angående indsamlingen og deres produktion af fiskegrej.
Emil Kristensen udtaler
Indsamlingen er gået over alle forventninger og vi er meget beærede over den massive støtte fra vores kunder og samarbejdspartnere. Vi må dog sige at indsamlingen har berørt os alle, da der oftest ligger en smertelig historie bag kundernes bidrag til indsamlingen.
Det er historier som aldrig glemmes og vi har den dybeste respekt for alle de mennesker, som på den ene eller anden måde har berøring med kræften.
Vi har aldrig stiftet bekendtskab med hverken indsamlinger eller produktion af fiskegrej, men med nytænkning og gåpåmod kommer man langt. Det har været en sjov og lærerig proces med håndtering af både design, produktion, salg og distribution.
Vi gentager succesen næste år og har allerede nu flere spændene tiltag i ærmet. Her påtænker vi at oprette en velgørenhedsauktion og et indsamlingsevent, som sammen med produktionen af fiskegrejet skal danne rammer for et forhåbentlig større beløb næste år.
Oprindeligt var meningen at få produceret fiskegrejet med KNÆK CANCER logoet påtrykt, men dette var desværre ikke muligt grundet juridiske omstændigheder.
Teamet måtte tænke kreativt og udarbejdede derfor deres eget F*CK CANCER logo, som blev anvendt i stedet.
Herefter tog tingene fart og fiskegrejet blev produceret i samarbejde med den danske virksomhed Fishnote.
Det nye fiskegrej blev modtaget med stor begejstring fra lystfiskere i hele Danmark og der skulle ikke gå længe inden de første fangstbilleder blev postet på Facebook.