Job

Afdelingsleder til service- og beskæftigelsesgruppe på botilbud

Vi søger en afdelingsleder til servicegruppe og beskæftigelsesindsats på Blå Kors Rold Skov, som er et bo- og behandlingstilbud beliggende Arden. Sammen arbejder vi for at skabe en helhedsorienteret indsats blandt mennesker i udsatte situationer som hjemløshed, afhængighed eller psykisk sygdom.

Redaktion
Af Redaktion 9. juni 2023

Hvis du har lyst til at være en del af en meningsfuld dagligdag, hvor du bidrager til at skabe gode rammer og udvikling for mennesker i udsathed, så kan du være lige den, vi søger.

Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst afdelingsleder, der er god til at skabe overblik og gode arbejdsgange. Du skal skabe struktur i et hus, hvor der tages mange individuelle hensyn, og du skal være god til at holde dig orienteret og formidle viden og holdninger. Du skal være åben og imødekommende, og god til at skabe trygge relationer med beboere og kollegaer. Du skal have øje for medarbejdernes trivsel og udvikling.
Derudover skal du også have fokus på dokumentation af samarbejdet med beboerne. Du skal have en ledelsesprofil, der kan arbejde ud fra en værdibaseret ledelsestilgang. Der er ikke krav om ledelsesuddannelse eller specifik erfaring med misbrugsområdet, men der forventes at du har erfaring med personaleledelse og kendskab til mennesker i udsatte situationer.

Stillingen er en mellemlederstilling, der indeholder både personale- og beboerledelse.

Som afdelingsleder har du en række forskellige opgaver, der tidsmæssigt fordeler sig således i løbet af arbejdsuge:
16 timers ledelse af servicegruppen, der består af fem husassistenter
7 timers ledelse og deltagelse i vores beskyttede samleværksted sammen med vores værkstedsassistent og 7-13 beboere
15 timer til at udvikle og understøtte vores samlede beskæftigelsesindsats.

I stillingen er der personale- og beboerledelse, men ikke personaleansvar. Forstanderen har det overordnede personaleansvar for alle medarbejdere. Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed i et job, der har fokus på at give nye muligheder til mennesker i udsatte situationer.

Hvem er vi?
Blå Kors Rold Skov er et bo- og behandlingstilbud for mennesker med hjemløshed, afhængighed og psykiske- og sociale problemer. På Blå Kors Rold Skov er vi 34 medarbejdere, der sammen er med til at skabe et hjem for 47 beboere på midlertidige og længerevarende ophold. Vores beboere er som udgangspunkt selvhjulpne. Der er enkelte, der skal have hjælp til personlig hygiejne og en del, der skal hjælp til rengøring, vask mm.

Vi lægger vægt på, at Rold Skov er et sted, hvor det er rart at være både som beboer og medarbejder. Her hilser vi på hinanden, opbygger relationer gennem samvær og samtaler, og vi spiser alle vores måltider sammen. Vi bruger vores unikke placering i den skønne natur, og tilbyder blandet andet gåture, mountainbike, vinterbadning og ture ud af huset med vores beboere. Vi tilbyder desuden en række musikaktiviteter og velværebehandlinger som afspænding, massage, fempunktbehandling/NADA, mm. Vi arbejder ud fra en narrativ systemisk tilgang, hvor vi lægger vægt på beboernes egne erfaringer og forsøger at inddrage deres familie og netværk. Vi lægger stor vægt på faglighed. Se mere på www.blaakorsroldskov.dk

På Blå Kors Rold Skov består vores servicegruppe af fem fastansatte husassistenter, der står for rengøring af huset, tilberedning og servering af aftensmaden, hjælp til personligpleje ved behov, værelsesrengøring, med fokus på hjælp-til-selv-hjælp. Derudover er det også servicegruppen der står for op pyntning og klargøring i forbindelse med div. arrangementer. En del er servicegruppens opgave er at inddrage beboerne i rengøringen.

På Blå Kors Rold Skov har vi også et samleværksted, der er godkendt som beskyttet beskæftigelse. Her har vi en fast produktionsaftale med DanToy, hvor vores beboere står for alle delopgaver i samling og klargøring af DanToys produkter. På værkstedet har vi en fastansat værkstedsassistent der står for at skabe trygge rammer for beboerne, fordele arbejdsopgaver efter evne og bestille og koordinere vareproduktionen med DanToy.

Som leder af servicegruppen skal du:
Lede fem erfarne og dygtige husassistenter med ansvar for gruppesamarbejder, trivsel og vagtplanlægning.
Være synlig og tilgængelig for sparring i dagligdagen.
Lede og fordele de daglige rengøringsopgaver for husassistenterne og beboerne.
Afholde faggruppemøder for servicegruppen med fokus på kerneopgave og faglighed.
Afholde MUS sammen med forstander.
Være en del af ledergruppen, der består af køkkenleder, souschef og forstander.

Som leder af værkstedet skal du:
Lede og sparre med vores værkstedsassistent, der i dagligdagen driver værkstedet.
Have ansvar for samarbejdet med vores eksterne kunde (DanToy).
Lede værkstedet hver anden fredag.
Skabe et godt og trygt arbejdsmiljø på værkstedet for beboere og medarbejder.
Stå for vagtplanlægning, herunder også koordinering af vikardækning ved ferie og sygdom.

Som leder for beskæftigelsesindsatsen skal du:
Sammen med ledergruppen udvikler vores faglige profil for beskæftigelsesindsatsen
Motivere og støtte vores beboere til deltagelse i beskæftigelse
Være bindeled imellem beskæftigelsen og vores socialfaglige medarbejdere med henblik på vidensdeling om observationer og støttebehov.

Blå Kors Rold Skov er en del af Blå Kors Danmark, som er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads, der har den tilgang. Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.

Ansøg nu
Stillingen er på 37 timer om ugen med udelukkende dagvagter i tidsrummet 8-16. Du skal have kørekort. Ansættelsen er pr. 1. august 2023. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Jacob Kjærgaard Andersen på tlf. 24 76 91 62
Ansøgningsfristen er søndag d. 25. juni 2023 kl. 23. Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 28. juni 2023.

Send din ansøgning og dit CV via linket.