Mariagerfjord og omegn
Affald skal genanvendes
.Pressemeddelelse fra Ole Guldberg, Formand for Dansk Naturfredning i Mariagerfjord: Madrester, æggeskaller, appelsinskræller, kaffegrums, teblade, papir, emballage og mælkekartoner.I dag smider vi alt i skraldeposen, men inden 2022 skal vi vænne os til at sortere voreshusholdningsaffald. Regeringen har fremlagt en ressourcestrategi, som betyder, at vi i 2022 skal genanvende halvdelen af vores husholdningsaffald. DN Mariagerfjord […]
.
Pressemeddelelse fra Ole Guldberg, Formand for Dansk Naturfredning i Mariagerfjord:
Madrester, æggeskaller, appelsinskræller, kaffegrums, teblade, papir, emballage og mælkekartoner.
I dag smider vi alt i skraldeposen, men inden 2022 skal vi vænne os til at sortere vores
husholdningsaffald. Regeringen har fremlagt en ressourcestrategi, som betyder, at vi i 2022 skal genanvende halvdelen af vores husholdningsaffald. DN Mariagerfjord er meget tilfredse med, at madrester og kartoffelskræller nu skal sorteres fra det øvrige husholdningsaffald og genvendes til biogas i stedet for at blive brændt af. Det er et vigtigt skridt i retning af en mere bæredygtig håndtering af vores ressourcer.
– Affald er en ressource, som skal genanvendes. Ikke brændes af eller deponeres. Når vi
genanvender affaldet, fører vi en masse vigtige ressourcer tilbage i kredsløbet i stedet
for at lade dem gå op i røg, som det sker i affaldsforbrændingsanlæggene i dag, siger
Ole Guldberg, formand i DN Mariagerfjord.
Regeringens ressourcestrategi sætter rammer for, hvordan vi skal håndtere affald i fremtiden.
Målet er, at 50 procent af alt husholdningsaffald skal genanvendes i 2022.
De lokale affaldsplaner kommer til at spille en stor rolle, hvis vi skal nå det nationale mål. Derfor glæder DN i Mariagerfjord kommune sig til at have en dialog med kommunen om, hvordan vores affaldssystem skal indrettes, så det bliver let for borgerne at sortere og komme af med affaldet.
Ole Guldberg understreger, at DN Mariagerfjord er klar til at spille konstruktivt med, når de konkrete løsninger skal findes.
– Vi skal kunne se og forstå, hvorfor vi skal sortere. Og det skal være nemt for os at sortere affaldet frem for blot at hælde det hele ned i samme affaldssæk, siger Ole Guldberg.
Læs mere om, hvad DN mener om affald på: www.dn.dk/omaffald
Kontakt
Ole Guldberg, formand for DN Mariagerfjord, tlf. 98 54 21 22, mail formand@dn-mariagerfjord.dk
FAKTA
Regeringen har fremlagt en ressourcestrategi, som betyder, at 45 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2018. EU´s mål er 50 procent i 2020