Affaldskontoret i Mariagerfjord: Anden uge med vinter, hvad skal du gøre?

18. januar 2024
Affaldskontoret i Mariagerfjord: Anden uge med vinter, hvad skal du gøre?

Affaldskontoret i Mariagerjord oplyser på Facebook, at eftersom vi nu går ind i vores anden uge med vinter, betyder det også, at der er nogle, som slet ikke har fået tømt mad/rest her i 2024. Det kan være et stort problem nogle steder. Derfor har de lidt hjælp til dig, det går ud over:

Du må sætte affald svarende til den periode, hvor der ikke blev tømt
Sække med madaffald skal mærkes med madaffald
Sække med plast/metal/mad og drikkekartoner eller pap/papir skal være i klare sække
Der skal være bundet for sækkene

Fra i dag er det dog også muligt at aflevere affald på en af kommunens genbrugspladser, hvis du ikke har mulighed for at have affaldet stående.

Du skal dog i så fald kontakte pladsmanden, når du kommer for at aflevere. Her vil du også få besked om, at papir og pap samt plast/metal/drikkekartoner skal tømmes ud af poserne, da det ligesom derhjemme skal ligge løst i beholderen.

– Der er meget glat mange steder og det øger risikoen for at skraldemanden falder og kommer alvorligt til skade. I går faldt skraldemanden, som kører i sommerhusområderne Als/Ø. Hurup, så denne tur bliver først kørt ind i dag, oplyser Affaldskontoret samtidig.

– Tak for den forståelse og en sober tone, vi møder både i telefonerne og på Facebook, slutter de af i deres opslag.