Mariagerfjord og omegn
Afliv de ældre
.Indlæg fra Christian Johnson, Plejehjemsleder, By- og Regionsrådskandidat, Mariagerfjord og Region Nordjylland, Det Konservative Folkeparti AFLIV DE ÆLDRE-eller giv dem deres rettigheder tilbage. Kommunal og regionsrådspolitikere over det ganske land har i denne tid travlt med at overbevise befolkningen om, at de blandt meget andet vil sikre et værdigt og respektfuldt liv for vores ældste […]
.
Indlæg fra Christian Johnson, Plejehjemsleder, By- og Regionsrådskandidat, Mariagerfjord og Region Nordjylland, Det Konservative Folkeparti
AFLIV DE ÆLDRE
-eller giv dem deres rettigheder tilbage.
Kommunal og regionsrådspolitikere over det ganske land har i denne tid travlt med at overbevise befolkningen om, at de blandt meget andet vil sikre et værdigt og respektfuldt liv for vores ældste borgere, det har mange politikere gjort før dem, og det vil mange sikkert gøre siden hen.
Men for de svageste ældre der sidder isoleret fra omverden i deres eget hjem eller på landets plejehjem, begynder de mange år med velmenende lovord og store illusioner efterhånden at virke som kyniske menneskers vej til at forfølge egne drømme om en politisk karriere. For alt i mens politikkere på tværs af partiskæl og niveauer af det politiske system, altid kan blive enige om, at vi skal sikre værdige forhold for vores ældre, sker der til stadighed det stik modsatte.
Man tillader sig ligefrem at tale om en ældrebyrde, og ikke så snart stemmerne er optalt og politikkerne sidder tung på taburetterne, forstummer enhver snak om værdighed og respekt, for at blive erstattet af fornufttaler om, at vi da må forstå samfundet ikke har råd til at opretholde den samme standart og service, og at alle må bidrage til velfærden. Men kære politikere, vores ældre medborgere har jo netop bidraget.
Rigtig mange politikere synes så uendeligt langt fra den virkelighed, vi reelt byder vores mest udsatte ældre, og jeg må med skam meddele, at mange af de helt uacceptable forhold og mangel på de mest basale rettigheder vi byder ældre, også gør sig gældende på det plejehjem jeg selv er leder af. Ikke fordi vi på nogen måde er værre stillet eller gør det dårligere end andre plejehjem, måske tværtimod, men fordi ældreplejen gennem en lang årrække, har måttet affinde sig med den ene besparelse og effektivisering efter den anden. Derfor er vi nu skåret helt der ind, hvor vi faktisk er begyndt at skære i benet, så giv i det mindste giver vores ældre medmennesker ret til at lade sig aflive, inden de miste deres sidste rest af værdighed og selvrespekt.
For det handler om helt grundlæggende rettigheder, der er frataget vores mest udsatte og sårbare ældre, fordi mangel på ressourcer er blevet så stort et problem, at hverdagen ofte kun kan fungere, hvis det bliver på bekostning af de ældres personlige frihed og ønsker til livet.
Derfor er det ikke ualmindeligt at ældres ret til selv at bestemme hvornår de vil stå op eller gå i seng er frataget dem. De bestemmer heller ikke hvornår de vil spise, eller hvad de vil spise, hvilket tøj de vil have på, om de vil ud og nyde den friske luft, eller måske have hjælp til et telefonopkald til familien. Udvalget af aktiviteter er meget begrænsede og udflugter og muligheden for fx indkøb eller oplevelser er nærmest ikke eksisterende. Ligesom det ofte er et problem, at få de praktiserende læger til at møde op på plejehjemmene, hvilket kan resultere i unødvendige indlæggelser, hvor de ældre ofte oplever, at være dem der bliver placeret på gangene på overfyldte medicinske afdelinger.
Men værst af alt er, at ressourcerne nu er så få, at det går ud over medmenneskeligheden. Medarbejderne i ældreplejen har i årevis kompenseret for de større krav ved at arbejde hurtigere, fordi det har ligget så dybt i dem, at der skulle være tid til den nære kontakt til de ældre, til en snak, et knus, en hånd at holde i eller blot et smil. Men alt det er trods politikernes mange løfter, ved at forsvinde i dagens ældrepleje, og der er nu mennesker der ikke engang selv kan få lov at vælge om eller hvornår de vil på toilettet! Det er uværdigt og respektløst, og jeg tror rigtig mange politikere ville blive rystede, hvis de vidste hvilke forhold de havde været med til at lægge navn til. Så min opfordring må være, at hvis udsatte ældre i Danmark fortsat skal have de samme rettigheder- og den personlige frihed som os andre, så koster det penge, og dem kan du hjælpe politikerne med at finde til valget den 19. november.
Christian Johnson
Plejehjemsleder
By- og Regionsrådskandidat
Mariagerfjord og Region Nordjylland
Det Konservative Folkeparti
Finlandsvej 7
9500 Hobro
cjohnson@sol.dk
Der er åbent for kommentarer nederst på siden