Skrevet af: Praktikant Mads Overgaard
Hvert år afholder man i Hadsund Boldklub den årlige afslutningsfest. For de spillere som uge for uge, har knoklet på træningsbanerne, for at skabe gode resultater til de kampe der har været i løbet af året.
Årets HB-dreng og HB-Pige
I traditionens tro, belønner man de trænere, frivillige og spillere som har gjort et ekstra stykke arbejde for klubben. Man uddeler prisen som “årets kammerat” og “Årets fighter” til hvert hold.
Udover det så uddeler man en ekstra stor præmie, og den største pris man overhovedet kan få, som er “årets HB-dreng og årets HB-pige.” Det er en pris som går til den dreng, og den pige som har gjort et ekstra stykke arbejde for klubben, både som træner, spiller og frivillig.
I år gik årets HB-Dreng til Jeppe Schüsler Vestergaard, som både er ungdomstræner, spiller på U-16 Holdet og frivillig i klubben.
Årets HB-Pige gik til Emmelie Bloch Skov, som er ungdomstræner, spiller på U-18 holdet og Frivillig i klubben.
Årets HB-Dreng og HB-Pige er netop gået til Jeppe og Emmelie, fordi de lægger næsten alt deres tid på stadionet, hvor de begge to er trænere for nogle af de mindre hold, samtidig med at de selv skal træne med deres eget hold, og udover det hjælpe med andre ting som skal gøres for at klubben fungerer.