Nyheder

Aftensang på havnen i Øster Hurup – igen!

AF Klaus Hansen Så er ventetiden forbi! For anden sommer i træk (allerede en tradition!) mødes vi hver onsdag aften gennem hele juli måned (undtagen 13/7, se nedenfor) samt første onsdag i august til fællessang på Øster Hurup Havn, fortæller organist og korleder Troels Kold fra Als-Øster Hurup kirker: Als-Øster Hurup Kirkekor står for arrangementet […]

Aftensang på havnen i Øster Hurup – igen!
4. juli 2016
Af Redaktion

AF Klaus Hansen

Så er ventetiden forbi! For anden sommer i træk (allerede en tradition!) mødes vi hver onsdag aften gennem hele juli måned (undtagen 13/7, se nedenfor) samt første onsdag i august til fællessang på Øster Hurup Havn, fortæller organist og korleder Troels Kold fra Als-Øster Hurup kirker:

Als-Øster Hurup Kirkekor står for arrangementet og vil sørge for, at der hver onsdag er 9-10 stykker fra koret, der synger for.

Aftensangen starter kl. 20 og vil vare omkring 20 minutter. Vi håber, at rigtigt mange igen vil slutte sig til, når der synges aftensange, sommersange og andre sange i den nedgående sols stråler. Ved den sidste aftensang i 2015 mødte der ikke mindre end 200 op, og vi håber selvfølgelig, at tilslutningen i år vil blive lige så stor.

Hvor præcis på havnen det vil foregå, vil afhænge af vejr og vind – vi finder et sted med læ, og hvis vejret er dårligt (men det bliver det ikke!), rykker vi inden døre i Havnene Fælleshus.

Der bliver fremstillet et sangblad, så man skal bare møde op med lysten til at synge med – så sørger havnestemningen, solnedgangen, bølgeskvulpet og de mange andre sangglade mennesker for stemningen.

Mød op og vær med i fællesskabet om den skønne, danske sangskat.
Onsdag den 13. juli springes aftensangen over, da der denne aften er jazzandagt på havnen kl. 21
– men alle øvrige onsdage i juli plus 3/8 mødes vi til fællessang og aftenstemning.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev