Nyheder
Aggersborg og Borgring
.Folkeuniversitetet i Aalborg og Fyrkats Venner holder et foredrag om de nyeste undersøgelser: “Aggersborg og Borgring” på Hobro Bibliotek mandag, den 16. marts Foredrag, professor Ph.d i middelalderarkæologi Søren Sindbæk ved Aarhus Universitet De danske geometriske ringborge trelleborgene er centrale monumenter fra vikingetiden i Danmark og vig¬tige brikker i forståelsen af de kulturelle og politiske […]
.
Folkeuniversitetet i Aalborg og Fyrkats Venner holder et foredrag om de nyeste undersøgelser:
“Aggersborg og Borgring” på Hobro Bibliotek mandag, den 16. marts
Foredrag, professor Ph.d i middelalderarkæologi Søren Sindbæk ved Aarhus Universitet
De danske geometriske ringborge trelleborgene er centrale monumenter fra vikingetiden i Danmark og vig¬tige brikker i forståelsen af de kulturelle og politiske begivenheder, der i 900-årene udspillede sig i Nordeuropa. Samtidig er borgene en af de bedst kendte dele af vikingetidens kulturarv i nutiden. De fire bedst kendte trelleborge er Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Limfjorden over for Løgstør og Nonnebakken ved Odense. To ringborge i Skåne er nært beslægtet med trelleborg-gruppen. I de seneste år er borgene igen blevet centrale i ny forskning. I 2014 udkom bogen Aggersborg i Vikingetiden (Aarhus Universitetsforlag), der fremlægger de meget store ældre udgravninger på Aggersborg, og kommer med nye bud på ringborgenes politiske kontekst. Få måneder senere kunne forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Borgcenter annoncere resultaterne af nye udgravninger, der påviste, at voldstedet Borgring ved Køge var en cirkulær ringborg fra 900-årene, og sandsynligvis må regnes for endnu et anlæg af samme familie som de kendte trelleborge. Aftenens foredragsholder er medforfatter til bogen om Aggersborg og har i samarbejde med Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter ledet undersøgelsen af Borgring. I aftenens foredrag fortæller han om, hvad de nye resultater betyder for forståelsen af trelleborgene, og af vikingetiden.
Ps. professor Else Roesdahl Aarhus Universitet er også medforfatter af bogen om Aggersborg.