Aktionærmøder i Spar Nord

6. marts 2014

.Pressemeddelelse: Der er netop afholdt aktionærmøder i Spar Nord i både Hadsund og Hobro.600 aktionærer deltog i aktionærmødet i Hobro Idrætscenter, og samme antal i Hadsund Hallerne. Direktør for Spar Nord Mariagerfjord Frank Kristensen aflagde lokalberetning i Hobro, og afdelingsdirektør i Hadsund Jørgen Myrup klarede opgaven overfor Hadsund-aktionærerne. Derudover fortalte bankdirektørerne Bent Jensen og John…

.
Pressemeddelelse:

Der er netop afholdt aktionærmøder i Spar Nord i både Hadsund og Hobro.
600 aktionærer deltog i aktionærmødet i Hobro Idrætscenter, og samme antal i Hadsund Hallerne.
Direktør for Spar Nord Mariagerfjord Frank Kristensen aflagde lokalberetning i Hobro, og afdelingsdirektør i Hadsund Jørgen Myrup klarede opgaven overfor Hadsund-aktionærerne. Derudover fortalte bankdirektørerne Bent Jensen og John Lundsgaard om udviklingen og forventningerne til Spar Nord på landsplan i henholdsvis Hadsund og Hobro.

Efter at aktionærerne havde lyttet til bankfaglige indspark, blev de trakteret med god mad og vin og underholdning af TØRFISK.

Begge aftener var Kim B. vores sædvanlige hyggepianist, som hjalp med at skabe en uhøjtidelig stemning omkring aktionærerne.

Her følger uddrag af beretningen:

Her i Spar Nord Mariagerfjord blev 2013 et godt år. Et år, som vi bl.a. vil huske for en særdeles positiv kundeudvikling. I 2012 berettede vi om stor nettokundetilgang, og vi havde ikke forventet at dette kunne fortsætte med samme kraft ind i 2013. Dette er imidlertid tilfældet og fakta er at vort bankområde ikke blot blev det bankområde i Spar Nord der fik flest nye kunder i Nordjylland, men også satte rekord i nettokundetilgang, så langt vi kan huske tilbage. Det er vi rigtig stolte over. Ikke mindst taget i betragtning af at nye konkurrenter har meddelt sin ankomst på den lokale markedsplads.. Den gode udvikling gør at vi til stadighed øger vores markedsandel i området, og mere end hver fjerde privatkunde bruger Spar Nord og andelen er noget større på erhvervssiden.

Som det hører sig til i en årsberetning, skal jeg selvfølgelig fortælle om den økonomiske udvikling i Banken i området. Og det overordnede budskab i den forbindelse er heldigvis, at det er gået rigtig fornuftigt i 2013, hvor det lykkedes at nå vore budgetterede økonomiske mål for året. Vores samlede basisindtægter her i bankområdet blev på godt 145 mio. kr. hvilket er i niveau med sidste år, og må anses for tilfredsstillende med baggrund i den fortsat svage konjunkturudvikling, samt ikke mindst de udfordringer som det giver for sektorens udlånsudvikling.

Med baggrund heri måtte vi på rentesiden i 2013 konstatere faldende indtægter, men dette blev heldigvis kompenseret af en god stigning på den mere aktivitetsafhængige del af vores indtægter de penge, vi tjener, når vi hjælper vores kunder med at handle bolig, værdipapirer osv. Og når vi formidler forsikringer og pensionsprodukter.
På omkostningssiden har vi fastholdt fokus og gennem året gjort en stor indsats for at tilpasse til de lavere nettorenteindtægter. Faktisk har vi sparet på stort set alle typer af omkostninger bortset fra omkostninger til vore kundeaktiviteter. Områdets samlede omkostninger er således faldet med 3% i 2013, og derfor er bankområdets forhold mellem indtægter og omkostninger målt som indtægter pr. omkostningskrone faktisk forbedret en smule og er fortsat rigtig fint med mere end 2 indtjente kroner pr. forbrugt omkostningskrone. Ser vi på bundlinjen, bød 2013 på et resultat på 27,4 mio. kr., hvilket må anses som tilfredsstillende sammenholdt med de resultater som vore lokale konkurrenter leverer.

Som jeg nævnte tidligere har kundeudviklingen i området været rigtig flot, og stigningen på de aktivitetsafhængige indtægter skyldes i høj grad mange nye forretninger med mange nye kunder. Nye kunder og en fortsat øget markedsandel er da også nødvendig for at kompensere for den manglende lånelyst blandt vore kunder. Dette vidner udviklingen i vores udlånsomfang om. Områdets udlån er i 2013 faldet med knap 7% til knap 2,7 mia. Sammenlignet med den gennemsnitlige udvikling i den danske banksektor er dette dog acceptabelt og at faldet ikke er større skyldes som sagt at vi i Banken har øget vores markedsandel, og har kompenseret for den faldende lånelyst blandt vore kunder ved at få nye mange kunder på bøgerne.

Omvendt udlånsudviklingen er kundernes opsparingslyst som jeg nævnte tidligere ganske betydelig. Områdets indlån er da også steget med godt 9 % i 2013 og er for første gang nu over 2,1 mia. Udviklingen er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af den meget lave rente som p.t. tilbydes på indlån. Indlånsstigningen er faktisk en pæn stigning når vi samtidig har øget vore kunders investeringer i værdipapirer med ca. 275 mio. heraf mere en 100 mio. i bankens puljeinvesteringsprodukt Stjerneinvest FRI.