Mariagerfjord og omegn
Aktivitetsfyldt sommerfest i Arden
.Der er sammensat et rigtigt familieprogram, når Arden d. 22. og 23. juni lader årets sommerfest løbe af stablen og aktiviteterne står i kø, for at komme til.Der lægges tidlig ud lørdag morgen med gratis morgenbord, og så går det slaw i slaw dagen igennem med familieorienteringsløb, åben svømmehal, junior fodboldkamp og fremvisning af amerikanerbiler.Over […]
.
Der er sammensat et rigtigt familieprogram, når Arden d. 22. og 23. juni lader årets sommerfest løbe af stablen og aktiviteterne står i kø, for at komme til.
Der lægges tidlig ud lørdag morgen med gratis morgenbord, og så går det slaw i slaw dagen igennem med familieorienteringsløb, åben svømmehal, junior fodboldkamp og fremvisning af amerikanerbiler.
Over middag lines der op til turnering i høvdingebold og teakwondoopvisning, beachvolley og zumbaopvisning.
Hvis nogen efter dette hårde program stadig har energi, inviteres der til sommerfest i hallen om aftenen. (billetsalg på www.himmerlandsbilletten.dk)
Søndagens program foregår på rideskolen, hvor der startes kl. 13 med gratis sildebord. Herefter går det over stok og sten med spejderløb og mountainbiketur i skoven. Der bydes også på børnedyrskue, ringridning, paintball og kostume springning.
Falck kommer også til stede og viser sine nye brandbiler frem.
Dagen igennem er der hoppeborg og tumlingbane til børnene, og alle aktiviteter er gratis. Sult og tørst kan også klares der kan selvfølgelig købes alt til livets opretholdelse.
Søndagen byder også på 2 x bål og dermed også 2 båltaler. Ved børnebålet er der båltale af Klaus Hansen, og Per Laursen står for talen ved de voksnes bål.
Se komplet program under “annoncer og bekendtgørelser”