Alarm 112

Alarm og røgkanon skræmte gerningsmænd væk

Natten til torsdag den 2. januar 2025 blev Punkt1 på Jyllandsvej 2 i Hobro udsat for et forsøg på indbrud.

Alarm og røgkanon skræmte gerningsmænd væk
Foto: Rigspolitiet
3. januar 2025
Af Dinny Eriksen

Klokken 00.55 aktiverede ubudne gæster både alarmen og en røgkanon, der hurtigt fyldte butikslokalerne med tæt røg, hvilket forhindrede gerningsmændene i at gennemføre indbruddet.

Ifølge politikommissær Ann-Britt Miller fra Nordjyllands Politi i Hobro, blev hændelsen fanget på tv-overvågning. Optagelserne viser de indtrængende forsøge at skaffe sig adgang til butikken, men deres forsøg blev hurtigt afbrudt, da alarm og røgkanon, gik, og en vægter ankom til stedet kort tid efter.

Effektive sikkerhedsforanstaltninger

Butikken slap for materielle tab takket være den hurtige reaktion fra både alarm- og sikkerhedssystemet samt vægterens tilstedeværelse. Det viser også, at røgkanoner er en populær og effektiv løsning for detailbutikker, der ønsker at beskytte sig mod indbrud.

Røgkanoner gør det næsten umuligt for gerningsmændene at orientere sig i lokalet, og det skaber samtidig en stor risiko for, at de bliver pågrebet, hvis de vælger at blive på stedet. I dette tilfælde ser vi, at kombinationen af overvågning, alarm og hurtig respons har fungeret optimalt.

Kilde: Nordjyllands Politi

Genbrugsbutik på Mariagervej udsat for hærværk

Læs også: Genbrugsbutik på Mariagervej udsat for hærværk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev