Alarm 112

Alko- og narkometer havde en travl søndag på vejene omkring Hobro

Flere gange i løbet af søndagen måtte politiets patruljer ud med både narkometer og alkometer til de lokale bilister.

Alko- og narkometer havde en travl søndag på vejene omkring Hobro
Foto: Thomas Tolstrup
18. november 2024
Af Benedikte Jensen

Det startede allerede lige, da klokken havde passeret midnat til søndag. Det fortæller politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:

– Klokken var kun lige blevet 00.02 natten til søndag, da man standsede en bil på Ølsvej ved Hobro. Det var en lokal mand på 27 år, der testede positiv for euforiserende stoffer og måtte tages med til en blodprøve.

Ikke længe efter var den gal igen fortsætter Hans Henrik Sørensen:

– Igen kl. 01.35 på Nordre Ringvej faktisk næsten lige udenfor politistationen blev en 23-årig mand fra Hobro bragt til standsning. Han testede for højt på alkometeret og måtte også med til en blodprøve.

Senere på dagen var den endnu en gang gal ved Hobro:

– Søndag aften kl. 18.07 var den gal på Døstrupvej, hvor en 24-årig mand fra Hobro testede positivt for euforiserende stoffer. Han var desuden frakendt kørekortet. Det blev han sigtet for, og så måtte han også med til en blodprøve, slutter Hans Henrik Sørensen.

Lovbruddet mange bilister ikke kender til: Kan koste dig 7.000 kroner

Læs også: Lovbruddet mange bilister ikke kender til: Kan koste dig 7.000 kroner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier


Lovbruddet mange bilister ikke kender til: Kan koste dig 7.000 kroner

Læs også:

Lovbruddet mange bilister ikke kender til: Kan koste dig 7.000 kroner