Hadsund og omegn

Alkoholproblemer? – det ved vi ret meget om…

Er alkohol blevet et problem for dig? Det blev det for os!

Redaktion
Af Redaktion 19. oktober 2023

Det påvirkede vores jobs, familier, økonomi og isolerede os mere og mere fra omverdenen.

Vi er en lille gruppe, der mødes en gang om ugen, og hjælper hinanden med at holde os ædru, og med at få et bedre liv.

Vi forlanger ikke noget af hinanden, men snakker åbent og uden fordomme, om vores problemer og hvad vi har gjort og gør for at løse dem og blive og forblive ædru. Vi er alle forskellige, og kommer fra alle samfundslag, men når vi går til møde, har vi et fælles problem: Alkohol!
Det er gratis, og helt anonymt; det vil sige, at der ikke findes noget medlemskartotek, og hvem vi ser til møderne, og hvad vi hører ved møderne, det kommer ikke videre.

Vi mødes hver tirsdag kl. 19:30 i menighedscenteret, Kirkegade 8 i Hadsund.

Der er plads til flere kom og besøg os!

Du kan finde yderligere oplysninger på www.dkaa.dk eller ring på tlf: 70 10 12 24

Hadsund og omegn

Se flere artikler