.
Af Helle Schiønning
På HIK´s hjemmeside fortæller Claus Stenum Jensen om kampe den kommende weekend:
U13-1 starter kamprækken allerede torsdag aften, hvor de på DS Arena skal møde Jetsmark.
Hobro IK ligger lige under oprykningsstregen med 8 point for 6 kampe og har brug for tre point i bestræbelserne på at komme i Liga 1 til foråret.
Jetsmark ligger sidst i rækken, og de har endnu det første point til gode.
Den første kamp mellem de to hold endte med Hobro-sejr på 8-3
Lørdag kl. 10.00 tager U14-1 imod Aabyhøj IF.
Holdet har noget at revanchere efter det store nederlag i Horsens.
Hobro har 16 point for 8 kampe. Aabyhøj har 9 point for 9 kampe.
Sidst de to hold mødtes i Aabyhøj blev det er sejr til Hobro IK på 3-2.
U15-1 overtager scenen kl. 12.00 når Aalborg KFUM står på den anden halvdel.
Hobro-holdet er endnu ubesejret, men de sidste to kampe er endt uafgjort 2-2.
En sejr over Aalborg KFUM vil være med til at befæste holdets topplacering.
Aalborg KFUM har fået 10 point i deres 8 kampe.
Sidst de to hold mødtes vandt Hobro IK med 6-1.
U19 spiller også på DS Arena lørdag. Den kamp starter kl. 11.45.
Modstanderen er Aalborg Chang.
Hobro fik sidst skovlen under topholdet AaB på udebane, men indtil nu har holdet vist en stor ustabilitet i præstationerne.
Lige nu ligger U19 til at bevare placeringen i LIga 1 med 11 point for 8 kampe,
En sejr over Aalborg Chang vil understrege, at holdet mener det alvorligt.
Aalborg Chang har samlet 5 point i de 8 kampe.
Den første kamp endte med en sejr på 3-1 til Hobro over Chang.
Lørdag spiller U16-1 på udebane mod Støvring.
Hobro har fået tre sejre på stribe og ligger á point med Støvring, som dog har en kamp i hånden.
Hvis Hobro-drengene skal med i oprykningsræset, så er det nødvendigt at få point med hjem fra Støvring.
Begge hold har 13 point, men Hobro IK har spillet 7 kampe.
Støvring vandt det første møde i Hobro med 2-0
Kampen spilles kl. 11.30.
U17 spiller søndag på DS Arena.
Modstanderen er KLG (Kollund-Lind) fra Herning-egnen.
De to hold mødtes i Lind tidligere, og det resulterede i et point til hvert hold efter 2-2.
Hobro-drengene er ubesejret efter tre uafgjorte og tre sejre og dermed 12 point for 6 kampe.
KLG har spillet 7 kampe og fået 7 point.
Kampen spilles kl. 12.00
Læs også: