Als Borgerforening fejrer sit 100 års jubilæum

7. februar 2014

.Af Hanne Weller Jubilæumsfestlighederne vil blive slået sammen med vor traditionelle markedsdag, samt vor efterhånden ligeså traditionelle revy.For at få hjælp til denne store dag, søgte efter borgere som kunne tænke sig at være med i et JUBILÆUMS udvalg og dermed være med til at præge den dagen. Det var slet ikke noget problem og…

.
Af Hanne Weller

Jubilæumsfestlighederne vil blive slået sammen med vor traditionelle markedsdag, samt vor efterhånden ligeså traditionelle revy.
For at få hjælp til denne store dag, søgte efter borgere som kunne tænke sig at være med i et JUBILÆUMS udvalg og dermed være med til at præge den dagen. Det var slet ikke noget problem og der blev hurtigt oprettet et udvalg på 8 personer bestående af Finn Egsdahl, Marlene Sand Frandsen, Maria Krone, Martin Bertelsen, Thorkild Kristensen, Bent Gade samt Nina F. Larsen og Hanne Weller fra bestyrelsen.
Vi kan røbe, at vi er i fuld gang med at arrangere forskellige aktiviteter til dagen, uden at vi vil nævne programmet helt præcist, vil vi dog blot informere jer om at der kommer til at ske noget fra morgenstunden kl. 9.00 til kl. 01.00, hvor der afsluttes med bal i Als Hallen.
Der vil være både telt og markedsboder på pladsen bag hallen, hvor der dagen igennem vil være forskellige aktiviteter, såvel nye som gamle, sjove og en stor nostalgisk oplevelse……
Der vil være noget for alle aldre, bla. kan vi nævne, at vi har fået fat i det flyvende kuffertcirkus som måske nogle af børnehave- børn og -forældre allerede kender. De laver et forrygende show for både børn og voksne.
Når dagen slutter på markedspladsen, har jubilæums- udvalget besluttet, at holde en KÆMPE fest i Als Hallen og derfor rykker vi selvfølgelig også revyen derind.
Der serveres en lækker gammeldags JUBILÆUMS revy-platte og efter at maverne er fyldte, bliver der stor chance for at få rørt lattermusklerne, når revyens sædvanlige hold stiller op. Herefter spiller det fantastiske 4 mands orkester CURLY FLOWERS, som ofte har spillet til bal i Als, op til dans og har lovet de leverer det perfekte musik, så vi alle kan få gang i danseskoene..
Husk at fortælle naboen, genboen, venner og familien om denne store begivenhed i byen, da vi håber på, at få så mange Als og omegn’s borgere som muligt med til endnu en festlig dag i vores by..
Og husk endelig at invitere “gamle” venner eller familie, der ikke længere bor i Als, med til denne historiske dag….
Der vil komme plakater og yderligere information/program senere..