Kultur

Ambufest Hobro 2026 klar med danske topnavne: Gilli og Aphaca indtager scenen i Hobro

Billetsalget buldrer derudad – og priserne stiger 1. januar

Søren Greve
Af Søren Greve 12. december 2025

Ambufesten i Hobro er tilbage i 2026 med et musikprogram, der allerede nu får både unge og voksne til at kigge længselsfuldt mod sensommeren. Med landets mest streamede kunstner, Gilli, og hitmagerne Aphaca på plakaten ventes næste års Ambu Open Air at blive et af de mest publikumsstærke nogensinde.

Arrangørerne opfordrer derfor til at sikre billetterne nu – ikke mindst fordi priserne stiger efter nytår.

Gilli topper for syvende år i træk – og kommer til Hobro

Spotify har netop offentliggjort årets lister, og igen i år er Gilli Danmarks mest streamede kunstner. Dermed cementerer han sin position som et af landets største musiknavne.

Fredag den 28. august 2026 står han på scenen til Ambu Open Air – en booking arrangørerne er stolte af.

”At vi kan præsentere landets mest streamede kunstner for syvende år i træk, er helt vildt for en by som Hobro. Vi forventer et af de største fredagsarrangementer i Ambufestens historie,” lyder det fra Ambuefsten.

Aphaca indtager top 10 – og Hobro

Det har været et imponerende år for Aphaca, som indtager tre placeringer i Spotifys top 10 over årets mest streamede danske sange – henholdsvis nr. 1, 3 og 8.

Også de går på scenen fredag den 28. august.

”Aphaca har haft en eksplosiv udvikling, og deres koncert bliver uden tvivl et af de store trækplastre,” siger Ambufesten.

TV-2 åbner festen – og stærke danske navne fylder torsdagen

Ambu Open Air skyder musikken i gang torsdag den 27. august, hvor klassikerne TV-2 er hovednavn. De får selskab af:

  • Rasmus Madsen
  • Martin Kanstrup
  • MD-Duo
  • John, Bamse & Larsen

Fredagen byder – ud over Gilli og Aphaca – også på:

  • Thor Farlov
  • Mille
  • Emil Lange
  • Bifald
  • Cizzo
  • Von Quar

Sparetip: Køb dine billetter før 1. januar

Billetsalget til Ambufesten 2026 er allerede godt i gang, og mange har valgt at lægge koncertbilletter under juletræet i år. Der er gode grunde til at slå til nu:

  • Priserne stiger 1. januar
  • Stort pres på fredagsbilletterne
  • Billetter kan købes via shop.ambufest.dk

”Vi oplever stor efterspørgsel – særligt efter offentliggørelsen af Gilli og Aphaca. Skal man være sikker på en billet, er det nu, man skal købe,” opfordrer Ambufesten.

Ambufesten: 2026 bliver et musikår ud over det sædvanlige

Med en kombination af etablerede danske ikoner, nye stjerneskud og landets mest streamede kunstnere er der lagt op til et brag af en fest i Hobro.

Og hvis billetsalget fortsætter som nu, kan Ambu Open Air 2026 meget vel blive udsolgt længe før sommeren.

Billetter kan købes på: https://shop.ambufest.dk