Nyheder
Ambufesten må finde flere billetter til Ambu Classic
.Meget tyder på at det irske tema i Aalborg Symfoniorkesters turne i det nordjyske, er faldet i nordjydernes smag. I Aalborg er der udsolgt og til koncerten i Hobro Idrætscenter d. 19. august tyder alt på publikumsrekord. Aalborg Symfoniorkester sørger i år for at Nordjylland stjernedrysses med den spændende irske tema Whiskey in the jar […]
.
Meget tyder på at det irske tema i Aalborg Symfoniorkesters turne i det nordjyske, er faldet i nordjydernes smag. I Aalborg er der udsolgt og til koncerten i Hobro Idrætscenter d. 19. august tyder alt på publikumsrekord.
Aalborg Symfoniorkester sørger i år for at Nordjylland stjernedrysses med den spændende irske tema Whiskey in the jar gennem ledsagelse af kendte navne som Irske Johnny Logan og Jane and Shane og lækre musikalske krydderier i form af riverdance og en lokale forkoncert med det populære Mariagerfjord Pigekor.
Stor forhåndsinteresse for Ambu Classic med Irsk Tema.
Publikumsantallet er øget år for år siden Ambufesten for nu 3 år siden introducerede deres såkaldte Ambu Classic koncert i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester, og det er ganske sikkert at der i år vil være endnu flere, som deltager i den musikalske oplevelse i Hobro Idrætscenter.
Vi sælger mange billetter via internettet og her har vi nu måttet øge antallet af tilgængelige billetter, for ikke at folk for tidligt løber ind i beskeden om at der er udsolgt, siger ambufestens formand Jørn Jensen. Målet er at nå op mod 600 deltagere, hvilket vil være ca. 200 flere end sidste år, og det er bestemt inden for rækkevidde, hvis der dømmes ud fra forsalget. Om nødvendigt skaber vi gerne endnu flere pladser, men som det ser ud nu vil vi da opfordre interesserede til at købe billetten nu i forsalg, så man ikke risikerer problemer med at skaffe billet på selve koncertdagen, lyder det fra formanden.
Der er i øvrigt også kontante argumenter for at købe billetten i god tid. Prisen i forsalg er 215 kr, mens prisen ved døren vi være 265 kr. Billetsalget sker på www.ambufest.dk samt i Jutlander Bank og Spar Nord Bank. Koncerten er den 19. august, hvor dørene åbnes kl. 18.15.