Økonomi
Analyse: Folkepensionens købekraft er tilbage på niveau – og nogle pensionister er endda foran
Nye beregninger viser, at pensionister med ældrecheck i 2026 har op til 3,2 procent højere købekraft end i 2020, mens andre pensionister kun lige akkurat har indhentet prisstigningerne
De seneste år har budt på kraftige prisstigninger, der har presset mange danskeres økonomi. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden peger på, at folkepensionisterne nu igen kan købe mindst lige så meget for deres pension som før inflationen tog fart.
Ifølge beregningerne har særligt pensionister, der modtager ældrecheck, fået et tydeligt løft i købekraften.
Priserne steg kraftigt – især på mad
Siden 2020 er priserne på fødevarer ifølge kildeteksten steget med omkring 29 procent, mens de samlede forbrugerpriser er steget med 17 procent. Det har lagt pres på husholdningernes købekraft.
Alligevel viser analysen, at pensionisterne nu er nået tilbage på – eller over – niveauet fra 2020, når man ser på købekraften.
Læs også:
Derfor er pensionen fulgt med inflationen
Forklaringen ligger især i, at folkepensionens ydelser reguleres efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked – dog med to års forsinkelse. Når lønningerne steg markant i 2023 og 2024, slog det derfor igennem på pensionssatserne i 2025 og 2026.
Samtidig blev ældrechecken i 2025 permanent forhøjet med 25 procent, hvilket ifølge analysen har løftet købekraften markant for pensionister med lav formue og begrænsede øvrige indkomster. Godt hver fjerde folkepensionist modtager fuld eller delvis ældrecheck.
ROCKWOOL Fonden: “Alle folkepensionister er nu blevet kompenseret”
Jesper Kühl, chefanalytiker i ROCKWOOL Fonden, peger på, at pensionisterne som gruppe nu er kompenseret for inflationen – og at de med mindst står stærkere:
”Alle folkepensionister er nu blevet kompenseret for den kraftige inflation ved, at deres grundbeløb og pensionstillæg er steget mere end inflationen. Og de folkepensionister med mindst på kistebunden står købekraftsmæssigt stærkere i dag pga. den betydelige forhøjelse af ældrechecken,” siger Jesper Kühl, chefanalytiker i ROCKWOOL Fonden.
Store forskelle: +3,2 procent mod +0,7 procent
Analysen skelner mellem pensionister med og uden ældrecheck:
- Pensionister, der får grundbeløb, pensionstillæg og fuld ældrecheck, har i 2026 en købekraft, der er 3,2 procent højere end i 2020.
- Pensionister, der kun får grundbeløb og pensionstillæg (og derfor ikke får ældrecheck), har en købekraft, der er 0,7 procent højere end i 2020.
Til sammenligning har private lønmodtagere i dag en købekraft, der er 3,9 procent højere end i 2020.
Overførselsindkomster halter stadig bagefter
Mens pensionisterne ifølge analysen har genvundet købekraften, gælder det ikke alle andre grupper. Modtagere af overførselsindkomster som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension ligger fortsat bagefter. Her er købekraften ifølge kildeteksten stadig 3,1 procent under niveauet i 2020, og først omkring 2029 forventes prisstigningerne at være fuldt indhentet for den gruppe.
Tallet kan være et forsigtigt bud
ROCKWOOL Fondens analyse ser på de grundlæggende udbetalinger til folkepensionister og tager ikke højde for engangsudbetalinger og lempelser i modregning af arbejdsindkomst, som pensionister har fået de seneste år. Derfor kan den faktiske forbedring af pensionisternes købekraft ifølge teksten være større end det, tallene viser.
Læs også: