Aporta Band er en samling dygtige musikere hvoraf 2 af medlemmerne også er en del af bandet Ozon, som gæstede selvsamme A’Porta tidligere på sommeren.
– Jeg mødte dem for nogle år siden i Randers, og vi aftalte at de skulle komme på A’Porta og spille. Bandet havde ikke noget navn, så jeg kaldte dem Aporta Band, og de er nu blevet en fast del af vores musikprogram, fortæller restauratør Kim Christiansen.
Besætningen i bandet er klassisk bad, guitar, piano og trommer. Genren der spilles er blandet fra rock’n’roll over country til danske klassikere.
Til arrangementet bliver der serveret grillmad bestående af kalvefilet, pølser og kyllingelår og dertil salat og flødestuvede kartofler.
– Vi håber på endnu en festlig aften i gårdhaven, lyder ordene.