Af Klaus Hansen
Birgitta af Vadstena, 1303-1373, var en af middelalderens mest betydende personligheder i Sverige, i Norden, i Europa.
Som 13-årig blev hun gift med en af Sveriges mægtigste adelsmænd.
Hun blev borgfrue, hofdame, pilgrim og mor til otte børn. Da hun blev enke gav hun al sin rigdom bort og brugte resten af sit liv på at få godkendt en ny klosterorden.
I Danmark blev der oprettet to klostre.
Et i Maribo og et i Mariager.
I ord og billeder vil Grethe Holmriis i Sognegården i Arden den 19. oktober, fortælle om denne sammensatte og spændende kvinde, som også i dag kan inspirere med sit syn på Gud og kirken.