Den dag Aziz fik brev fra sin arbejdsgivers advokat, fik han et voldsomt chok. Og herfra rullede en sag, der først sluttede i landsretten. Aziz er 31 år, bor i Aarhus og er uddannet klinisk tandtekniker.
Den første konfrontation
Aziz stod nede i omklædningsrummet på sit arbejde, da hans chef dukkede op med et blankt stykke papir i hånden. Han bad Aziz skrive under.
Det ville jeg selvfølgelig ikke. Ingen skriver da under på et blankt stykke papir, fortæller Aziz.
Forud for mødet har Aziz oplevet, at hans chef har anklaget ham for at snyde med sine afspadseringstimer. I samme ombæring blev han mødt af ordene: du er ikke velkommen her længere.
Da Aziz nægtede at skrive under på det blanke stykke papir, krævede hans chef, at Aziz afleverede sin nøgle.
Jeg fik det virkelig fysisk dårligt i omklædningsrummet, og da jeg sagde dét til min chef, bad han om en lægeerklæring, fortæller Aziz.
Da Aziz lagde sin kittel for sidste gang i omklædningsrummet, kontaktede han straks sin læge. Alting føltes pludselig kaotisk. Aziz var overrumplet og forstod ikke situationen. På bagkant af en sygemelding samme dag modtog arbejdsgiveren den lægeerklæring, han havde bedt om.
Læs også:
Sagen tager en ny drejning
To dage efter fik jeg et brev ind ad døren. Det var fra min arbejdsgivers advokat.
Da Aziz fortæller om brevet, vælter ubehaget op i ham igen, og man kan høre på hans vejrtrækning, at det kræver overvindelse at fortsætte interviewet. Men vi gør det.
Hovedbudskabet i brevet var, at arbejdsgiveren ikke forstod en pind af den lægeerklæring, han havde modtaget. For ifølge arbejdsgiveren havde Aziz selv sagt op. Den udlægning kunne Aziz slet ikke genkende eller forstå, og han kontaktede med det samme sin fagforening Ase Lønmodtager.
Når det ikke lykkes at finde et forlig med arbejdsgiveren, kan vi vælge at få sagen prøvet for retten – det valgte vi i Aziz’ sag, fortæller Kristina, advokat hos Ase Lønmodtager.
Ase kommer ind i billedet
Kristina er advokat hos Ase Lønmodtager- Hun forklarede, hvordan et medlem som Aziz blev taget imod.
Når Ase Lønmodtager går ind i vores medlemmers sager, så er første stop en af vores jurister med speciale inden for arbejds- og ansættelsesret. I Aziz tilfælde kontakter juristen arbejdsgiveren i forsøget på at rede trådene ud og søge forlig. Når det ikke lykkes, går sagen videre til fx mig, der sidder i advokatteamet hos Ase Lønmodtager. I mange sager, og i sagen med Aziz, vælger vi at udtage en stævning, som det hedder. Det betyder, at vi vil have sagen prøvet for retten, fortæller Kristina.
Landsrettens hammer falder
Noget af det udfordrende i en advokats arbejde er at lytte og sætte sig i medlemmets sted. Det gælder om at spørge ind til en masse detaljer. På den måde kan der dukke vigtig information op, og det var faktisk, hvad der skete i Aziz sag på bagkant af dommen i byretten. Det betød, at Ase Lønmodtager og Aziz ankede dommen til landsretten.
Ud på den anden side
Aziz kom ud fra landsretten som vinder og fik sine tre måneders løn. Det ubehagelige optrin på hans sidste arbejdsdag har han nu rettens ord for var at anse som en fyring.
Det var ikke rart at stå ansigt til ansigt med min tidligere chef i retssalen, men Kristina havde forberedt mig godt, og nu er jeg videre, afslutter Aziz.
Kristina forstår godt, at de medlemmer der ender med at skulle møde op i en retssal, synes det er svært og ubehageligt.
Jeg prøver at klæde dem på bedst muligt ved at sige, at det er helt normalt og okay at føle sig nervøs. Det er helt normalt, at man måske komme til at stamme, når man pludselig står ansigt til ansigt med modparten. Men så kan man måske finde lidt ro i, at man faktisk skal kigge på dommeren, selv om det er modparten (advokat), man faktisk taler til. Det er også helt okay at svare, at der er noget man ikke kan huske præcis eller at sige til, hvis man ikke helt forstår spørgsmålet, afslutter Kristina.
Som lønmodtager kan du få hjælp af Ase Lønmodtager, der består af advokater og jurister med speciale inden for erhvervsret. De hjælper med alt lige fra en gennemgang af din kontrakt til repræsentation ved retssager eller hjælp ved arbejdsskade.
Læs også: