Assens BeLøbet får støtte til markerede vandreruter omkring Assens

29. maj 2023
Assens BeLøbet får støtte til markerede vandreruter omkring Assens

Med 477.950 kroner i støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje kan Assens BeLøbet nu igangsætte projektet med markerede vandreruter omkring Assens, der har været i støbeskeen siden efteråret 2022. Derudover har ELRO fonden støttet projektet med 200.000 kr.

De frivillige kræfter, der arbejder med projektet, er meget begejstret over støtten fra både ELRO-fonden og Nordea-fonden. Det betyder rigtig meget for os at få så stor støtte og opbakning til projektet.

Vi er privilegeret at bo i et helt unikt, historisk og naturskønt område med både fjord og skov, der omkranser vores skønne by og samfund. Projektet skal sikre adgang til naturen med markerede vandreruter med lokalhistorie og naturinformation.

Vi er glade for at kunne virkeliggøre vores ide til glæde for alle kommende brugere af de markerede vandreruter omkring Assens, som guider folk rundt i området på sikker vis. Målsætningen er, at fremme bevægelse, sundhed og fællesskab for alle målgrupper, byens borgere og lokale foreninger.

Støtte midlerne skal anvendes til pæle, piktogrammer, stibroer, låger og bænke. Desuden skal der søges LER oplysninger, fremstilles informationsskilte og foldere.

Assens BeLøbets projekt er et af 45 projekter, der samlet modtager 29,1 mio. kr. fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, der uddeles til projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskabet til at vokse.

“Vi er enormt begejstrede over den idérigdom og det engagement, de støttede projekter er udtryk for. Danmark er fyldt med både frivillige ildsjæle og professionelle aktører, der virkelig lægger sig i selen for at fremme fællesskabet, bæredygtigheden og det gode liv i byerne, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Der uddeles igen midler fra Her gror vi-puljen i juni 2023, når projekter fra anden ansøgningsrunde får svar. Der er i alt 50 mio. kr. i puljen, som ikke længere kan søges.