Assens er aktiv og attraktiv

21. februar 2018
Assens er aktiv og attraktiv

AIF gymnastik

.
Af Helle Schiønning

I vinterferien uge 7 havde AIF Assens Idrætsforening for 7. år i træk inviteret til Aktiv Ferie, og det viste sige igen i år, at være særdeles attraktiv for skolebørnene i Mariagerfjord Kommune, fortæller Jytte Thygesen, formand for .
Henholdsvis 70 + 68 + 69 børn mødte glædestrålende op i Assens de 3 dage, hvor arrangementet blev afholdt. Alle var klar på at lære noget nyt klar til at brænde en masse energi af klar til at møde nye ansigter og måske knytte nye venskaber.

3 livlige dage, hvor begge hallerne i Assens, blev omdannet til alverdens aktiviteter. Der var plads til livlige, udfordrende, svedige, krævende, sjove og afslappende aktiviteter kort sagt der var plads til alle. Nogen er til farlig leg, andre foretrækker en livlig floorball kamp, mens andre heller vil trille rundt på de små (meget eftertragtede) rullebrædder, som i et snuptag, kan omdannes til en lang slangebus, fortæller Jytte Thygesen, formand AIF Gymnastik.

Ud over aktiviteterne, blev der også sørget for frokost, hvor køkkenpersonalet sørgede for lækre grovboller med tilhørende pålæg og grønt i et bredt farveflor præcis som de sultne øjne og maver ønsker det noget for enhver smag, så alle fik tanket op, inden der atter skulle brændes energi af.

I år havde vi alle 3 dage besøg af elever fra Julemærkehjemmet i Hobro, som havde en daglig opdeling med de yngste mellemtrinnet og de ældste elever. Hurtigt var eleverne fra Hobro blandet sammen med de øvrige børn, og deltog i de aktiviteter som de hver især foretrak.

Til at holde styr på alle deltagerne, havde 18 lokale instruktører og frivillige borgere meldt sigt klar, til at give børnene 3 aktive dage under temaet Sjov og Ballade. 3 dejlige dage, som både børn og vokser ser tilbage på, med smil på læben, for sammen har vi det bare meget sjovere.

Mariager og omegn

Se flere artikler