Natten mellem torsdag den 16/11 og fredag den 17/11 har ukendte gerningspersoner været på spil på Hobrovej i Mariager. Her er to ATV’er af nyere dato og til en ret høj værdi blevet fjernet fra adressen. Det oplyser Jesper Fredsgaard, politiassistent i Hobro og uddyber:
– Mellem torsdag kl. 00.00 og fredag kl. 08.30 har ukendte personer stjålet 2 ATV’er fra adressen.
– Den ene er en Plares Ranger, grå, årgang 23 med registreringsnummer DA177 til en værdi af 175.000 kroner
– Den anden er en Polaris Sportsman X2570, grøn, årgang 22 med registreringsnummer CX779 til ikke oplyst værdi.
Har du oplysninger i sagen eller set køretøjerne, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.