På Nebstrupvej ved Havndal har der tidligere på måneden været ubudne gæster i en garage. Det oplyser politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi og uddyber:
– Man har skaffet sig adgang ved at opbryde en lås til en skydeport. Derved har man kunnet komme ind i garagen og har her stjålet flere større effekter.
Der er blandt andet stjålet 2 ATV’er, en Morsøpejs, to motorsave samt to alu køreramper.
Har du set noget i tidsrummet 11. juli – 24. juli, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.
Læs også: