Af Carina Kondrup
Event Øster Hurup er klar med årets Fredags Koncerter i Fruerlundparken og fredag d. 25/6 går Bamse Tribute på scenen og fyrer op for et brag af en aften med sange du med garanti kan synge med på.
Stemningen bliver tit helt euforisk, når publikum brøler med på “Vimmersvej”, eller “Hvorfor går Louise til bal” – numre som ligger lige i baghovedet klar til fællessang.
Bamse Tribute spiller fra kl. 19 – 21.30
Koncerten er som altid gratis – der er opstillet borde og stole op og trænger halsen til at blive smurt efter fællessangen, kan der købes drikkevarer (bemærk, at egne drikkevarer ikke må medbringes.)