Banebrydende metode med døde bakterier kan redde mange liv

Hurtigere diagnose kan betyde forskellen mellem liv og død

Blodforgiftning, også kaldet sepsis, er en alvorlig og ofte dødelig infektion, som hvert år koster tusindvis af danskere livet, især blandt ældre. Den vigtigste faktor for at redde patienter er hurtig og præcis behandling med antibiotika. Men for at give den rigtige behandling skal lægerne vide, hvilken bakterie der forårsager infektionen. Her har forskerne nu gjort et gennembrud.

I en ny videnskabelig artikel dokumenterer forskerne fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, at den nye DNA-baserede metode kan identificere de samme bakterier som den traditionelle bloddyrkning – men på kortere tid og med mulighed for at opdage et bredere spektrum af bakterier.

Ny teknologi fanger selv de mindste spor

Ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet forklarer, hvordan teknologien fungerer.

“Når vi leder efter DNA fra bakterier i blodbanen, er det en meget lille nål i en meget stor høstak. Derfor har vi udviklet avancerede metoder i laboratoriet til at fange det relevante DNA, som muliggør en præcis diagnose. Når vi har fanget DNA’et, afkodes det med sekventering og algoritmer, der fortæller os, hvilken mikroorganisme der er skyld i blodforgiftningen, så patienten kan få en målrettet behandling,” siger han.

Kæmpe potentiale for patienterne

På Aalborg Universitetshospital er optimismen stor. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling har været tæt involveret i projektet, og forskningsansvarlig overlæge Hans Linde Nielsen understreger, hvor vigtigt det er at kunne handle hurtigt.

“Med yderligere optimering vil vi kunne diagnosticere blodforgiftning hurtigere, og det kan få stor betydning for patienterne. En tidligere og mere præcis behandling kan forbedre patientforløbet, forkorte indlæggelsestiden og i sidste ende redde liv. Derfor er der al mulig grund til at være positiv for perspektiverne i projektet,” siger Hans Linde Nielsen.

Mindre antibiotika – mindre resistens

Ud over de livreddende perspektiver har den nye DNA-test også en vigtig bivirkning: potentialet for at reducere antibiotikaresistens. Ved hurtigt at identificere den specifikke bakterie, der forårsager blodforgiftningen, kan lægerne undgå at bruge bredspektret antibiotika, som ellers ofte anvendes “for en sikkerheds skyld” og dermed bidrager til resistensproblemet.

Projektet har netop modtaget en bevilling på tre millioner euro fra BioInnovation Institute for at sikre, at metoden så hurtigt som muligt kan implementeres på danske hospitaler til gavn for patienterne.

Forskerne håber, at den nye tilgang vil blive en standarddel af behandlingen i fremtiden – og at døde bakterier dermed kan være nøglen til at redde tusindvis af liv.