Mariagerfjord og omegn
Bazar Bus – Nu også fra Øster Hurup
.Bazar Bussen, som skal hente folk uden transportmulighed og dem der kommer langvejs fra, til Bazaren i Skelund, er et forsøg som første gang stod sin prøve i Maj måned. Og det var en lille succes derhen at der både var folk med fra Hobro og Hadsund, men der skal flere med bussen hvis den […]
.
Bazar Bussen, som skal hente folk uden transportmulighed og dem der kommer langvejs fra, til Bazaren i Skelund, er et forsøg som første gang stod sin prøve i Maj måned. Og det var en lille succes derhen at der både var folk med fra Hobro og Hadsund, men der skal flere med bussen hvis den skal blive et fast tilbud hver måned, siger Jan & Jess.
Den 15. juni prøver vi igen, og på ruten fra Hobro til Skelund vil der denne gang være opsamling i Mariager, Assens og Hadsund. Det betyder, at afgang fra Hobro Rutebilstation er kl. 09.30 og de øvrige opsamlingstider ses i ugens annonce her i avisen for Bazaren.
Nyt tiltag vil denne gang være, at vi også henter turister og andre interesserede fra Øster Hurup, hvor turen til Bazaren går via Als og her skal man holde sig klar i Øster Hurup kl. 11.40 hvis man vil besøge Bazaren uden at skulle tænke på transport.
Forplejningen på bussen i form af øl og vand er gratis og som ekstra tilbud til alle der benytter bussen, er der også en gratis øl og/eller vand i Bazarens bar, som kan nydes i pausen mellem indkøbene.
Udover de faste fødevarer og kræmmere har vi denne gang også booket en stand til Veddum Brugs, og det forlyder at der er lidt godt vin til gode priser og andre gode købmandsvarer på hylderne denne dag. Og så tillader vejret endeligt, at vi atter kan byde på udendørs bagagerums marked. Trænger man til at få tømt loft og pulterkammer er man velkommen til at kontakte Jan på 2447 9969 omkring en plads lørdag den 15. juni i Skelund.