Mariagerfjord og omegn

Bazar Skelund – nu med kagemand

.Af Jan Vestergaard, Skelund 2 år er gået siden de 2 Skelund drenge Jan Vestergaard og Jess V. Laursen åbnede Ridehallen på Solgården i Skelund for 24 fødevare- og kræmmerstande, og dette for at teste ideen om et månedligt marked i Skelund. Og ideen var den rigtige hvilket understreges af, at flere hundrede borgere finder […]

Bazar Skelund – nu med kagemand
Af Redaktion 12. november 2013

.
Af Jan Vestergaard, Skelund

2 år er gået siden de 2 Skelund drenge Jan Vestergaard og Jess V. Laursen åbnede Ridehallen på Solgården i Skelund for 24 fødevare- og kræmmerstande, og dette for at teste ideen om et månedligt marked i Skelund.

Og ideen var den rigtige hvilket understreges af, at flere hundrede borgere finder vej til Skelund når Bazaren den 3. lørdag i hver måned har åben.

Navnet Bazar var helt bevidst valgt ud fra drømmen om, at lave en kloning af det berømte Bazar Vest i Aarhus og ligeså berømte Hjallerup Marked, dog ydmygt i noget mindre målestok, bl.a. grundet de pladsforhold der er til rådighed på Solgården. Og med fødevarer som slagter, ost, bager, fisk og grønt som hver Bazardag suppleres af mange forskellige kræmmere, synes vi at visionen holder ganske godt.

Fødselsdagen bliver naturligvis markeret helt specielt, og udover den obligatoriske kagemand til såvel voksne som børn, vil der også være en fødselsdagskonkurrence, hvor gevinsterne er gavekurve sammensat af varer fra de mange boder.

En Bazar den 16. november 3 dage før valget og med Jess som udfordrer til, at overtage formandsposten i Region Nordjylland skriger på, at vi skal give vort bidrag til valgkampen. Og derfor laver vi vor egen Speakers Corner med talerstol, hvor alle uanset politisk observans – er velkomne til at indtage denne og komme med sine meninger. Det vil ikke kun være for politikere der finder vej til Skelund, men også alle andre der har noget på hjerte, og taletiden vil blive styret stramt med max. 3 minutter pr. taler.

Slagter Ken har i den forbindelse valgflæsk klar, både til dem der vil købe med hjem og dem der vil smage valgflæsk på Bazardagen.

Jan og Jess håber, at ekstra mange vil finde vej til Bazar Skelund den 16. november mellem kl. 10 og 14 for at hjælpe os med at fejre fødselsdagen.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler