Bedre hjælp til børn og unge med BED

9. juli 2024
Bedre hjælp til børn og unge med BED

Binge Eating Disorder (BED) er den mest udbredte spiseforstyrrelse, men få kender lidelsen – især når det gælder børn og unge. Nationalt Center for Overvægt lancerer nu et screeningsværktøj og informationsmaterialer til at understøtte praktiserende læger i at forstå og opdage BED hos børn og unge. Projektet, finansieret af Sundhedsstyrelsen, inkluderer også viden og videoer til pårørende og de unge om BED, og hvordan de får hjælp.

Oplever du at overspise, når du ikke er sulten eller at fortsætte, selvom du har fået ondt i maven? Har du svært ved at styre, hvad, hvor meget, og hvor hurtigt du spiser? Overspiser du i skjul?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som praktiserende læger kan stille børn og unge, hvis de mistænker en spiseforstyrrelse eller et forstyrret forhold til mad. Spørgsmålene finder lægerne i et nyt screeningsværktøj, der er udviklet i projektet STOB (Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED). Nationalt Center for Overvægt står bag nyudviklingen, hvis formål er, at børn og unge henvises til videre udredning, hvis mistanken om en spiseforstyrrelse understøttes gennem screeningen.

“Børn og unge med uopdaget BED og overvægt henvises potentielt til sundhedstilbud, der ikke har fokus på spiseforstyrrelsen. Det betyder, at de desværre ikke får den behandling, de har behov for. Derfor ønskede vi at udvikle et værktøj til tidlig opsporing, så de berørte børn og unge kan få den rette hjælp og dermed bedre kan opretholde et velfungerende liv med venner, skole, fritid og familie, fortæller Jens Meldgaard Bruun, der er lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt.

Manglet værktøj i lægernes værktøjskasse
Hidtil har det været en udfordring for praktiserende læger at opdage BED hos børn og unge, da kendskabet til spiseforstyrrelsen er begrænset, og fordi de ikke har haft et konkret redskab til formålet. Det fortæller praktiserende læge og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Maria Krüger:

“Vi ved ikke, hvad vi skal spørge om for at fange dem, og vi ved heller ikke, at det er vigtigt at spørge ind til, om man har overspisningsperioder, hvor man skammer sig og spiser mere end normalt. Det er ikke spørgsmål, vi er trænet i at stille,” fortæller hun.

Vigtigt at udbrede viden
Kendskabsgraden til BED er lav, og mange opdager først, at de lider af BED, når de bliver voksne. BED starter ofte i teenageårene, men tegn på spiseforstyrrelsen er fundet blandt børn helt ned til 5-års alderen. BED kan være forbundet med følgesygdomme, f.eks. angst og depression, og kan give dårligt selvværd og forringet livskvalitet. Derfor er det vigtigt med mere viden, tidlig opsporing og offentlige behandlingstilbud. Nogle børn og unge med BED udvikler overvægt, mens andre ikke gør, hvorfor det er særligt vigtigt at være opmærksom på spiseadfærden og de spiseforstyrrede tanker, da det er dem, der skal behandles. Derfor ser Birgitte Hartvig Schousboe, der er psykolog og faglig direktør hos Kompetencecenter for spiseforstyrrelser, frem til, at der udbredes mere viden om BED.

“Binge Eating Disorder er en ny diagnose, og vi oplever, at det kan være svært for praktiserende læger at opdage BED hos børn og unge. Mange børn og unge med BED, som vi snakker med, oplever, at der er fokus på deres vægt, men meget lidt fokus på deres spisning og risiko for spiseforstyrrelse. Så vi håber, at det nye screeningsværktøj kan føre til, at de unge bliver diagnosticeret tidligere og får tilbudt den rette behandling,” fortæller hun.

Kompetencecenter for spiseforstyrrelser er et af de få steder i landet, der tilbyder gratis behandling til børn og unge med BED med offentlige midler. I Danmark er der derudover offentligt tilgængelige behandlingstilbud i Region Midtjylland og hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Skam kan stå i vejen for at kontakte lægen
Når det ikke er en diagnose, som lægerne tidligere har haft fokus på, skyldes det ifølge Maria Krüger, at der er tale om en meget skamfuld lidelse, som patienterne sjældent søger hjælp til.

De kommer typisk af andre årsager, der er affødte symptomer af overvægt, f.eks. at de har ondt i knæene. Som læge og som samfund i det hele taget er man måske lidt hurtig til at sige, at man skal tabe sig, men det kan jo være helt umuligt, når man har en spiseforstyrrelse, og så holder personen med BED sig måske væk fra lægen. Derfor skal vi blive bedre til, at fokus ikke kun er på vægttab, for så risikerer vi endnu mere skyld og skam og dermed at forværre lidelsen, siger hun.

Unge føler sig forkerte
Mange unge siger til sig selv, at det er deres egen skyld, at de bare skal tage sig sammen, og at det først og fremmest er vægten, der skal gøres noget ved. Vægtproblemer kan være en følge af spiseforstyrrelsen, og med et ensidigt fokus på vægt, risikerer man at overse det reelle problem, nemlig spiseforstyrrelsen og årsagen til den. Det sætter Freja ord på. Hun lider af BED og har bidraget med feedback og egne erfaringer i STOB-projektet.

“Jeg ville ønske, der havde været mere viden om BED. Så kunne jeg få den hjælp, jeg behøvede i stedet for at have en følelse af forkerthed helt fra barnsben af. Jeg håber, at det nye værktøj kan give sundhedsplejersker og læger den viden, der er brug for, så andre ikke går med de samme følelser, som jeg gjorde,” fortæller Freja, der ønsker at være anonym.

Viden til læger, børn og unge samt pårørende
Ud over screeningsværktøjet er der i STOB-projektet udviklet et dialogredskab, som skal støtte praktiserende læger i samtalen med børn og unge med formodet BED samt et informationsark til læger, et børne- og ungemagasin, en pårørendebrochure og en række korte videoer til alle tre målgrupper, der tilsammen skal øge kendskabet til diagnosen og bidrage til, at børn og unge med BED får den hjælp, de har behov for. Alle materialer er klar til brug og ligger på Nationalt Center for Overvægts hjemmeside: www.ncfo.dk/stob.

Fakta: kendetegn ved BED
BED er kendetegnet ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisning, hvor en stor mængde mad spises på kort tid. Overspisningen er forbundet med en oplevelse af kontroltab, og overspisningsepisoderne er ofte efterfulgt af negative følelser som skyld, skam og væmmelse. Hos børn og unge har spiseforstyrrelsen ikke nødvendigvis samme udtryk, hvor man oftere ser spisning med kontroltab, altså overspisningsepisoder, hvor de har svært ved at stoppe igen. Det er ikke alle unge med BED, der har overvægt eller voldsomme symptomer. Spisning med kontroltab øger dog risikoen for at udvikle overvægt og forværring af spiseforstyrrelsen.

BED, også kaldet tvangsoverspisning på dansk, er en spiseforstyrrelse, der kan forekomme hos både børn, unge og voksne (Link).
BED er kendetegnet ved hyppige tilbagevendende episoder med overspisning og kontroltab, hvor man spiser markant mere eller anderledes end normalt (Link).
Det anslås, at 40.000-50.000 danskere i alderen 15 år og over lever med BED. Samtidigt er kendskabet til spiseforstyrrelsen begrænset – både blandt borgere og sundhedsprofessionelle (Link).
Mulighederne for behandling er få, men den eksisterende behandling viser god effekt i forhold til at mindske eller helt fjerne symptomerne på BED (Link).
Omkring 1,3 procent af børn og unge lider af BED og 3 procent har subkliniske BED-symptomer (Link).

Fakta: STOB-projektet (Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED)

STOB-screeningsværktøjet og de øvrige materialer i STOB-projektet er udviklet af Nationalt Center for Overvægt i samarbejde med Caretoons ApS med input fra en række eksperter inden for BED og unge med BED.
Screeningsværktøjet til almen praksis er udviklet til børn og unge på baggrund af eksisterende, evidensbaseret viden og redskaber, som i dag primært bruges af psykologer til udredning, hvorfor de er meget omfattende og dermed ikke anvendelige til screening.
I STOB-projektet er behandlingsmulighederne for børn og unge med BED afdækket. Der findes på nuværende tidspunkt fire gratis behandlingstilbud – se dem her.
STOB-projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen.
Læs mere om STOB-projektet, BED og materialerne på www.ncfo.dk/stob.

/ritzau/