Nyheder

Bekæmpelse af ensomhed | Nu i Mariagerfjord Kommunes Værdighedspolitik

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 30. oktober 2019

.
Af Klaus Hansen

Den 22. november 2018 godkendte Byrådet i Mariagerfjord Kommune en ny værdighedspolitik for perioden 20182021. Som led i finanslovsaftalen for 2019 forpligtes Kommunalbestyrelsen til at tilføje og beskrive i værdighedspolitikken, hvorledes kommunens ældrepleje kan understøtte bekæmpelse af ensomhed. På denne baggrund er det syvende tema, Bekæmpelse af ensomhed”, indarbejdet i Værdighedspolitikken.

Direktøren for Velfærd indstiller til udvalget at beskrivelsen af temaet Bekæmpelse af ensomhed” i Mariagerfjord Kommunes værdighedspolitik godkendes.

Udvalgsformand for Sundhed og Omsorg Jan Andersen glæder sig over at temaet nu kommer med i værdighedspolitikken:

– Indsatsen mod ensomhed skal styrkes. Vi er godt i gang sammen med fx Ældresagen og senior aktivitets klubber rundt i kommunen, men nu hvor temaer bliver en del af værdighedspolitikken, vil der blive arbejdet med det på nye måder og vi kan forhåbentlig opfange flere med uønsket ensomhed og få dem aktiveret i fællesskab og få den livsglæde, der er ved at have noget at se frem til som fx at skulle mødes til fællesspisning eller fællessang, fortæller Jan Andersen

Kommunalbestyrelsen har siden den 1. marts 2016 været forpligtet til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Partierne bag finanslovsaftalen for 2019 er enige om, at kommunernes indsatser i forhold til at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre, skal styrkes.

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen af 29. januar 2018 er ændret, således at Bekæmpelse af ensomhed fremover indgår som et af de områder, som Kommunalbestyrelsen som minimum skal beskrive i værdighedspolitikken.

De følgende syv temaer skal indgå i værdighedspolitikken, som ældreplejen skal understøtte i plejen og omsorgen til den ældre borger:

1. Livskvalitet

2. Selvbestemmelse

3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

4. Mad og ernæring

5. En værdig død

6. Pårørende

7. Bekæmpelse af ensomhed

Styregruppen for udmøntning af værdighedspolitikken har i foråret 2019 drøftet nuværende initiativer og indsatser for at imødekomme borgere, der oplever en uønsket ensomhed.

På ældreområdet er der allerede iværksat initiativer med formålet om at bekæmpe ensomhed. Her kan nævnes udmøntning af værdighedsmidlerne, klippekortordningen og bedre bemanding i hjemmeplejen. På baggrund af dette har Styregruppen udarbejdet et forslag til beskrivelse af det syvende tema, der styrker det opsøgende arbejde tidligere i borgerens liv:

En tidlig indsats er vigtig for at forebygge ensomhed. Vi skal styrke det opsøgende arbejde for at gribe de borgere, der oplever en uønsket ensomhed. Vi ønsker at skabe netværk for alle borgere i Mariagerfjord Kommune, der kan afhjælpe ensomhed i borgerens egne omgivelser., slutter Jan Andersen.

Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord behandler punktet på møde den 4. november 2019.