Med virkning fra 2/10-23 har BeneFiT Dit Sundhedshus i Hadsund været at finde på adressen Lindalsvej 11-15 i Midtpunkt, Hadsund.
BeneFiT er således ikke på to adresser i Hadsund længere, da vi er fraflyttet lokalerne i det gamle apotek i Storegade. Kræfterne samles i lokalerne på Lindalsvej, hvor Klinik for Fysioterapi v. Mette Binderup netop også havde adresse inden fusionen og navneskiftet til BeneFiT Hadsund.
Vi er nu 10 fysioterapeuter under samme tag, hvilket lader sig gøre ved inddragelse af tidligere Læge Klaus Borks klinik. Der har vi gennemrenoveret lokalerne og indrettet os med træning og behandling. Klinikchef Mette Binderup fortsætter: Vi ser det som en fordel for både personale og kunder, at kompetencerne nu samles det styrker både fagligheden og bedrer tilbuddene. Med flere til opgaverne, giver det os bedre muligheder for den enkelte fysioterapeut at specialisere sig.
Dertil høster vi også administrative fordele af sammenlægningen. Det gør det nemmere at håndtere en stadig mere kompleks hverdag, hvor kravene til os til stadighed øges, udtaler adm. direktør Thomas Kjems Juhl.
Vores Klinikchef siden 2016 på adressen i Storegade, Mathilde Franck har været en central figur i Hadsund-flytningen fra to til én adresse og hun betoner: det er vigtigt for os at vores kunder og medarbejdere får en god start i de nye lokaler på Lindalsvej. Mathilde Franck overdrager således også Storegades kunder og medarbejdere på bedste vis til Klinikchef Mette Binderup. Snart bliver Mathilde Franck nemlig at finde på adressen i Hobro og bliver derved i virksomheden. Mathilde ser frem til sit nye job som klinikchef i BeneFiT Hobro pr. 1/11-23.
Med BeneFiT Hadsund samlet i de nye lokaler i Midtpunkt på Lindalsvej, har vi det rigtige udgangspunkt for at tilbyde fysioterapi med kunden i centrum, fortæller Klinikchef Mette Binderup, der fortsætter: nu kan vi tilbyde endnu mere til fordel for vores målgrupper.
Vi ser adskillige patienter med smerter og funktionsnedsættelse i bevægeapparatet som kommer med en henvisning fra lægen. Der er også private kunder, der henvender sig via forsikringsselskaber med sundheds- og ulykkesforsikringer. Nogle vælger også at kontakte os direkte, hvilket er en mulighed flere og flere benytter sig af.
Borgere som har været en tur forbi sygehuset, henvender sig med genoptræningsplaner, netop for at genoptræne – typisk for at komme tilbage i arbejde efter tilskadekomst eller f.eks. efter indsættelse af et kunstigt led. Med vores aftale med Mariagerfjord Kommune om frit leverandørvalg med en genoptræningsplan, har vi et bredt og velfungerende tilbud.
Mette Binderup glæder sig over at byde kendte og nye kunder velkommen i de nye lokaler.
Læs også: