Alarm 112

Beruset mand begik hærværk i Arden

Beruset mand begik hærværk i Arden

Redaktion
Af Redaktion 1. juni 2021

Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi blev i går d. 31/5 kl. 20.56 tilkaldt til en villa på Rugmarken i Arden, hvor der var blevet begået hærværk.

Husets hoveddør var blevet sparket op og der var blevet smadret ruder.

Da en patrulje ankom til stedet traf de gerningsmanden, som viste sig at være en 42 årig mand fra Bælum området.

Manden var noget beruset og patruljen valgte derfor at tage ham med til afrusning på politigården i Aalborg. Den 42 årige vil senere i dag blive afhørt.

Nordjyllands Politi fortæller at det ikke er første gang pågældende gerningsmand har lavet hærværk på adressen og der skulle være tale om et tidligere kærestepar.