36 foreninger og institutioner modtog sammenlagt næsten 2 mill. kroner. Helt nøjagtig blev det til 1.905.516,00 kroner, hvilket hører til én af de laveste uddelinger i de senere år.
Samlet set har Fonden i år haft fem uddelingsrunder og det har betydet at de sammenlagt har uddelt ikke mindre end 13,6 mill. kroner i år. Siden starten af fonden i 2015 har de nu uddelt over 92 mill. kroner til foreningslivet og institutioner i lokalområdet. Helt nøjagtig har de efter den seneste uddeling uddelt 92.138.492,00 kroner til i alt 1550 modtagere.
– Vi modtog på årets femte uddelingsmøde 58 ansøgninger og af disse var der 36 ansøgere som modtog støtte, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.
– Med ikke mindre end 58 ansøgninger på årets femte møde, var der selvfølgelig flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis kede af, at vi hver gang er nødt til at skuffe nogle ansøgere. Denne gang endda 22, hvilket dog procentvis svarer til de afslag vi normalt giver. Men vi har for det første nogle skrappe lovkrav at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, fastslår Poul Søndberg.
– Vores næste ordinære uddelingsmøde er i starten af december. Til den tid håber vi selvfølgelig også at vores foreninger og institutioner igen er klar med en stribe nye spændende ansøgninger, som kunne være før julegaver til foreningernes medlemmer. De første ansøgninger har vi allerede modtaget, slutter Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.
– Forinden dette ordinære møde har vi dog endnu en uddelingsrunde i år. Idet vi jo fejrer at vi i år har 10-års jubilæum og derfor gerne vil give en stribe mindre donationer på maksimalt 20.000,00 pr. donation. Til disse jubilæumsdonationer er der afleveringsfrist seneste den 1. november. Vi håber naturligvis at der kommer rigtig mange ansøgninger til denne jubilæumspulje. Vi har allerede modtaget mere end 60 ansøgninger, men der er bestemt plads til mange flere, slutter Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.
Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt – også økonomisk. Helt nøjagtigt blev der uddelt 1.905.516,00 kroner. Denne gang var den mindste donation på kr. 3.000,00, som gik til Blå Kors Hjemmet i Hobro. I den anden ende af skalaen var det største beløb på 260.000,00 kroner, som blev givet til Assens Hallen. Derudover var der yderligere 4 andre ansøgninger på 100.000,00 kroner eller derover.
Souschef i Sparekassen Danmarks Hobro afdeling, Simon Andersen overrækker på billedet formanden for Musikforeningen Live Musik i Hobro, Erna Olsen en donation på kr. 48.920,00 til indkøb af traileren på billedet.
Sparekassen leverer pengene
Som fondens navn fortæller, er det jo Sparekassen Danmark, som i øvrigt er landets største garantsparekasse, der leverer pengene til fondens gavmildhed.
Fondens grundkapital på næsten 300 millioner kroner, stammer dog fra en anden sparekasse, nemlig daværende Sparekassen Hobro, som efter et par fusioner, nu altså er blevet til Sparekassen Danmark.
Efter den seneste fusion fik fonden en kursgevinst, og det betyder, at man nu råder over en samlet grundkapital på mere end 600 millioner kroner. Disse mange penge står hovedsagelig i garant beviser i Sparekassen Danmark, og det er renteudbyttet herfra, Fonden kan uddele til det lokale foreningsliv og institutioner.
Den store lokale fond er i sandhed blevet et ”guldæg” for foreningslivet og institutionerne i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed – på et eller andet niveau – kunne uddeles donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.
– Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det går Sparekassen Danmark rent økonomisk, jo større renter kan de udlodde til garanterne og dermed har vi også flere penge at kunne dele ud til ansøgerne, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.
– Med den seneste uddeling har vi siden starten i 2015 samlet set uddelt ikke mindre end godt 90 millioner kroner til det lokale foreningsliv og de lokale institutioner! Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade for denne håndsrækning de her har fået. Havde de ikke modtaget de mange penge, var der mange ting i området, der ikke var blevet til noget, er jeg sikker på, mener Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.
– Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virke, er velkomne – store som små. Dog kommer vi jo ikke udenom at så store udlodningen som vi har haft de sidste par år, kan vi jo ikke levere til alle bevillingsmøder, så bliver vores udbytter jo hurtigt brugt op, slutter Poul Søndberg.
Næste ordinære bevillingsmøde afholdes tirsdag den 10. december 2024.
Husk i øvrigt også Fondens jubilæumspulje, hvor der er ansøgningsfrist den 1. november 2024.
Privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks Hobro afdeling Katrine K. Mogensen overrækker på billedet rideklubben Ryttergaarden i Ravnkilde en donation på 25.000,00 til indkøb af en ny traktor til klubben.
Følgende blev støttet på årets femte uddelingsmøde:
· Viking Boldklub, Als – kr. 10.000,00
· DDS Spejderne i Hobro – kr. 48.750,00
· Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv – kr. 6.000,00
· Valsgaard Borgerforening – kr. 50.000,00
· Sortemosehus – Arden – kr. 100.000,00
· Hobro Frimærkeklub – kr. 13.210,00
· Medicinerstrik Aarhus – kr. 15.000,00
· Hammershøj Borgerforening – kr. 37.250,00
· Møllevangens Venner, Bælum – kr. 9.000,00
· Sportsrideklubben Himmerland – kr. 30.000,00
· Boldklubben Viking Als – kr. 45.000,00
· Ejendomsselskabet Astrup Kro – kr. 100.000,00
· Visborg Husflidsforening – kr. 30.000,00
· Siem Forsamlingshus – kr. 40.000,00
· Broen Mariagerfjord – kr. 30.000,00
· Multiforum S/I, Vebbestrup – kr. 50.000,00
· Ældre Sagen Hobro – kr. 25.000,00
· Kirsebærhaven S/I, Veddum – kr. 50.000,00
· Mariager Sejlklub – kr. 127.000,00
· Hadsund Sejlklub – kr. 85.000,00
· Hobro Garden – kr. 38.750,00
· FDF Hobro Lejrhytten Knolden – kr. 39.000,00
· KFUM Spejderne Fyrkat Gruppe – kr. 80.000,00
· Haverslev Idrætsforening – kr. 30.000,00
· Hobro Vikings E-sport – kr. 35.000,00
· Hadsund Skoleorkester – kr. 50.000,00
· Blå Kors Hjemmet, Hobro – kr. 3.000,00
· Assens Hallen S/I – kr. 260.000,00
· Mariagerfjord Dartklub – kr. 40.000,00
· Vive Forsamlingshus – kr. 42.556,00
· Rideklubben Hadsund – kr. 30.000,00
· Vive Idrætsforening – kr. 20.000,00
· Als Hallen S/I – kr. 250.000,00
· Aarhus 1900 Svømning – kr. 9.000,00
· Hobro Borgervæbnings Orkester – kr. 52.000,00
· Sangkraften Aarhus – kr. 25.000,00
I alt bevilget: kr. 1.905.516,00