Mariagerfjord og omegn

Besøg fra Tjekkiet på Tradium Mariagerfjord

.2. årseleverne på Tradium Mariagerfjord Handelsgymnasiet har netop haft besøg af afdelingens venskabsskole fra Kostelec i Tjekkiet. Flere spændende virksomhedsbesøg var på programmet. 16 tjekkiske elever og to lærere har været i Hobro i uge 16 som led i Tradium Mariagerfjords udvekslingsprogram på handelsgymnasiet. Vores egne elever glædede sig meget til at få besøg af […]

Besøg fra Tjekkiet på Tradium Mariagerfjord
Af Redaktion 25. april 2013

.
2. årseleverne på Tradium Mariagerfjord Handelsgymnasiet har netop haft besøg af afdelingens venskabsskole fra Kostelec i Tjekkiet. Flere spændende virksomhedsbesøg var på programmet.

16 tjekkiske elever og to lærere har været i Hobro i uge 16 som led i Tradium Mariagerfjords udvekslingsprogram på handelsgymnasiet.

Vores egne elever glædede sig meget til at få besøg af deres tjekkiske venner, som de boede hos i en uge i september 2012, siger underviser Kirsten Boelhøj Hartvigsen, Tradium Mariagerfjord Handelsgymnasiet.

Virksomhedsbesøg
Ugens program bød på forskellige virksomhedsbesøg i Hobro og Hadsund.

I Hobro besøgte eleverne virksomheden One Pint A/S, hvor direktør Henrik Kirkegaard fortalte om virksomheden, som importerer, distribuerer og eksporterer drikkevarer, herunder op mod 400 forskellige øl.

I Hadsund besøgte eleverne først Beauté Pacifique, som producerer hudplejeprodukter, der nu sælges i alle fem verdensdele. Herefter gik turen til Ved Stranden, hvor Per Husted modtog gruppen og orienterede om Husets koncept.

To af Husets virksomheder, Kjærulff Design og SSI Schäfer A/S, gav elever og undervisere et lille, men interessant indblik i deres virksomheder.

Virksomhedsdagen i Hadsund blev afsluttet med en fin gennemgang af Mariagerfjord Kommunes mangfoldige erhvervsliv ved erhvervschef Torben Ladefoged.

Anderledes skema
Udvekslingselevernes skema var i uge 16 krydret med deltagelse i forskellige aktiviteter af både kulturel, social og faglig karakter. Herunder en tur til Legoland, projektarbejde på skolen og ikke mindst en tværkulturel dansekonkurrence for forældre og lærere, med speciel fokus på Wiener vals, som nu fremover er et fast indslag ved Tradium Mariagerfjords årlige gallafest.

Dommerpanelet var sammensat af både tjekkiske elever, forældre samt lærere. Efter hård konkurrence i flere klassiske danse blev vinderparret kåret: Michelle fra 2.b på handelsgymnasiet og Jakub fra Tjekkiet.

Både vores egne og de tjekkiske elever har haft en spændende og anderledes uge med kulturelle udfordringer, fagligt indhold og socialt samvær, slutter underviser Bente Skjølstrup, Tradium Mariagerfjord Handelsgymnasiet.

Billedtekst: Udvekslingselevernes skema var i uge 16 krydret med deltagelse i forskellige aktiviteter af både kulturel, social og faglig karakter. Herunder en tur til Legoland, projektarbejde på skolen og ikke mindst en tværkulturel dansekonkurrence for forældre og lærere med speciel fokus på wienervals, som nu fremover er et fast indslag ved Tradium Mariagerfjords årlige gallafest.
Foto: Tradium

Yderligere oplysninger
Underviser Kirsten Boelhøj Hartvigsen, Tradium Mariagerfjord Handelsgymnasiet
Mobil 23 42 16 54
kh@tradium.dk

Underviser Bente Skjølstrup, Tradium Mariagerfjord Handelsgymnasiet
Mobil 20 12 41 88
bs@tradium.dk

Om Tradium
Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, hg, htx, eux, eud, samt AMU. Skolen beskæftiger 500 medarbejdere og underviser 3.500 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Tradium har i 2012 modtaget FUHUs (Danish Society for Education and Business) internationaliseringspris. Læs mere på www.tradium.dk og følg os på Facebook

Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Læs også: Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Læs også: Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler