Nyheder

Biblioteket meget mere end bare bøger

.Mange forbinder biblioteket med et sted, hvor man kan låne bøger og det kan man også, men der findes bare meget mere, som et bibliotek kan tilbyde dig. På Mariagerfjord Bibliotekerne lægger vi vægt på at være et inspirerende mødested og frirum for borgerne ved siden af de klassiske bogudlån.Mange ved ikke, at man kan […]

Biblioteket meget mere end bare bøger
27. januar 2015
Af Redaktion

.
Mange forbinder biblioteket med et sted, hvor man kan låne bøger og det kan man også, men der findes bare meget mere, som et bibliotek kan tilbyde dig.

På Mariagerfjord Bibliotekerne lægger vi vægt på at være et inspirerende mødested og frirum for borgerne ved siden af de klassiske bogudlån.
Mange ved ikke, at man kan låne e-bøger, film, lydbøger, spil og musik. Det meste faktisk også via nettet. Det kræver kun, at man kommer ned på biblioteket med sit sundhedskort og bliver oprettet som låner. Det tager kun 2 minutter! Vi hjælper dig gerne i gang med at bruge de mange e-tilbud.

Vidste du i øvrigt, at Mariagerfjord Bibliotekerne har masser af foredrag og underholdning for voksne i løbet af foråret? Du kan hente en folder på dit lokale bibliotek.

En lille appetitvækker kunne måske være, at du kan møde den smukke vejrvært Anja Fonseca, der kommer til Hadsund til marts. Hun fortæller om bogen I morgen stopper jeg” som er Anjas personlige beretning om sin besættelse, ensomhed og angst igennem de 17 år, hun levede med bulimi, der kom helt ud af kontrol og styrede hendes liv.
Hør Cohen på DOHNsk i Arden, en eftermiddagskoncert med Leonard Cohens sange på Dansk, fremført af sanger Anders Dohn og bassist Carl-Johan Rosenberg.
Eller hvad med at møde forfatterne Lisbeth Brun og Jens Henrik Jensen i Hobro fortælle om deres seneste bøger og stil dem nogle spørgsmål. Lige om lidt kommer Lars Johanneson og fortæller om Signes velkomst, og Sigens datter deltager i snakken efter foredraget. Det foregår på Arden Bibliotek.
Sidder du og tænker, at der ikke sker noget i Mariager, så tager du fejl, for bibliotekarerne Tine og Marie præsenterer et udsnit af den engelske litteratur ved en bogcafé, selvfølgelig inklusiv five oclock tea.

Sporten er også præsenteret ved et foredrag med Rikke Nielsen, hvor hun fortæller om sit liv som stjerne på håndboldlandsholdet og i den hjemlige liga. Hun afslører bagsiden af medaljen, samt sine personlige nedture, da hun blev mor til et handicappet barn og fik kræft bare et år efter.

Skulle du endelig mangle lidt inspiration til en strikketrøje, så kommer den fantastiske Lene Holme Samsøe forbi. Kort sagt, her er noget for enhver smag!

Se mere om alt det bibliotekerne tilbyder dig, og læs mere om arrangementerne her eller kig ind på biblioteket, vi ser frem til at møde dig.

Tyveri fra shelterplads ved Assens

Læs også: Tyveri fra shelterplads ved Assens

Tilmeld dig vores nyhedsbrev