.
Af Lars Nielsen, Hobro
En transformation
Hvordan bliver man omskolet fra at være en lone-rider , som har cyklet 154.500 km ALENE rundt på Verdens landeveje siden 1980, til en team-rider+
Noget af en mundfuld, ikke?
Omstændighederne magede det således, at der kunne vendes et blad i undertegnedes hverdag, da Fatter døde. Så skulle der sættes gang i Datingen. Det førte til mange mere eller mindre gode møder med Damer, der også ønskede sig en ledsager.
Flest af de mindre gode møder!!
Uanset alder vil de fleste hunkønsvæsener åbenbart have Prinsen på den Hvide Hest, hvilket jeg helt sikkert ikke kan leve op til!!!
Dertil er jeg, måske nok, for speciel
Gennembruddet kom i starten af Februar måned, da jeg kom i kontakt med en Dame, der foreslog at vi skulle have en picnic på en bænk ved Mariager havn i, viste det sig, 5 graders varme!!
HUN måtte da også være speciel, ikke?
Vi kunne helt sikkert lide hinanden og aftalte flere møder cyklemøder, i weekenderne.
Karen ville nemlig gerne ud på en aktiv cykleferie, men havde aldrig været det, så det blev min opgave at uddanne hende til en kommende cykelferie!
Så kunne hun passende uddanne mig i alt muligt andet!
Perfekt.
Forberedelser
Ret hurtigt stod det klart, at en tur skulle foregå i hjemlige omgivelser, så kunne vi altid komme tilbage til DK i tilfælde af.. ?
Diverse weekender kom til at udforme sig som picnicture med madkurv, og det hele, rundt til de skønne steder i Hobro og Silkeborg omegne.
Det fungerede,squ!!!
Karen skulle til Berlin i April, sammen med et barnebarn, så vi blev enige om at lade turen starte der, så hun kunne sondere terrænet inden vi begge kom dertil.
Vi ville gerne besøge Harzen og dermed gav turen sig selv!!
Berlin Harzen Them
Ud i det blå
Vi skulle tage bussen fra Aarhus direkte til Berlin, så det var nemt.
Vi havde begge 3 ugers ferie, så vi kunne da nå at få cyklet en del på den tid. Karen havde nemlig vist sig at have gode ben til at cykle med
Mig? jeg har næsten 800.000 km i mine ben, så der burde ikke være det store problem, der, jeg skal blot lige varmes op, så kører det derudaf.
Jeg kunne have al bagagen på min cykel d.v.s. 4 tasker plus en styrtaske. Karen havde så sin egen styrtaske på sin cykel. Hendes toilettaske fyldte hele den ene fronttaske, medens jeg havde medbragt nogle engangsskrabere og tandpasta/børste. Som hun bemærkede: Jeg skal jo se godt ud når jeg cykler!! og det kunne jeg jo ikke indvende noget imod?
Alt bagagen kunne sagtens være i de 4 tasker, så intet problem i det.
Berlin og mod sydvest
Berlin skulle selvfølgelig studeres nærmere, fra en cykelsaddel, så en dag gik med at komme forbi alle de kendte steder inde i centrum. Nemt, da vi overnattede lige ved Tiergarten.
Men: trafikken, og de andre cyklister, krævede et øje på hver en finger!
Jeg blev udstyret med vejkortet på min styrtaske, så Karen fik diverse informationer undervejs. Også med hensyn til at komme ud af Berlin ad de små ydmyge veje og i den rigtige retning: Postdam og Brandenburg.
Det gik dog! og på et tidspunkt blev der mere luft mellem husene og så gik det bare derudaf.
Vores første helregnvejrsdag kom på etapen fra Brandenburg. Optimistiske begav vi os afsted, men midt på eftermiddagen måtte vi indse, at det ikke blev tørvejr, den dag
Vores overnatning skete på et skovhotel på min anbefaling, hvilket jeg kommer til at lægge øren til et godt stykke tid fremover!!
Ikke sagen med et U-opvarmet værelse/bad efter en våd dag på cyklen!! Maden var dog fortræffelig.
Det gik jo egentlig godt, det her: 80 90 km om dagen var no problemo
Jo: et problem var der: Når Karen skulle tisse!!!!
Well, det gav så anledning til at finde en Bierstube, med tilhørende toilet. Så bestilte jeg en bier vom Fass, når Karen var på toilettet. Det gav så samme problem senere, men alt med måde. Tysk dunkel-Bier smagte jo godt, men vi skulle jo nødig blive taget for sprit-cykling
Harzen
Viste sig fra den bedste side, da himlen var skyfri og nul vind. Bakkerne var en ren fornøjelse at cykle op ad
Og vi kunne gøre pit-stop, sidende udendørs for at nyde maden. Skal jeg nævne et minus, var det de allesteds nærværende motorcykler, der susede forbi, non-stop, WROOOOMMM lød det hele tiden. Ejerne af disse maskiner nød åbenbart at komme til disse bakker for give den gas?
Afgangsmorgenen fra Braunlage bød på noget ganske usædvanligt: jeg havde ALDRIG mødt så mange danske cyklister, i udlandet, før. Flere hundrede mødte vi i løbet af denne søndag til Goslar. Bl.a. nogle fra Mariager!!, som jeg lige nåede at råbe an, da de cyklede med Dania Plast logo
På dette tids punkt af turen var Karen og jeg blevet enige om, at prøve på at nå Them på cykel (det var ellers planen at tage toget et stykke vej) men det gik jo godt.
Godt?
Hmmm, nogle gange var lidt uenige om overnatning/spisesteder, så jeg efterfølgende lige måtte give mig selv en cykeltur! Karen sagde efterfølgende til sig selv: så, nu ser jeg ham ikke mere!! men jeg skulle lige have raset ud og derpå blev jeg god igen!! Det var jo også mig, der cyklede med kortet, så Karen anede ikke, hvor vi var i Verden?
Stik nord
Så, fra Goslar var retningen lagt: nordpå, kurs DK
Flere dage rundede vi faktisk de 100 km om dagen, så det rullede bare. De små veje blev benyttet så det blev til noget krydsen frem og tilbage for at undgå de større veje. Det meste af vejen på cykelstier der var skæmmede af tværgående rynker skabt af trærødder under asfalten. Det gav en masse slemme bumps som resulterede i, at holderen fra bagage bæreren til Saddelpinden knækkede med det resultat, at hele læsset tiltede bagud.
Det blev fixet med en eger plus en blæksprutte På et tidspinkt var et led på min kæde ved at blive ødelagt. Det blev ordnet ved hjælp af en kædeadskiller plus en to-krone!
Neuengamme
Konzentrationslejren umiddelbart øst for Hamborg var på progammet, da vi nu var på de kanter. Vi ankom der udenfor åbningstid, men kunne stadig komme rundt i lejren. En trist atmosfære hang der over hele området, så vi blev enige om ikke at vende tilbage for at få en guidet rundvisning. Vi blev begge trist til mode ved besøget, men jeg vil anbefale ALLE om at besøge Neuengamme, da det virkelig er en øjenåbner for eventuelle skeptikere angående 2den Verdenkrigs KZ-lejre.
Danmark
Med Kieler kanalen kom for sidste gang over med en færge. 3 gange havde vi prøvet det, undervejs og kan stærkt anbefales. Hver gang var der flere cyklister med disse færger, der forbandt de mindre veje.
Vejret holdt sig forrygende godt, så vi slog et smut omkring Dybbøl, dagen vi forlod Flensborg. Hvilket gav en overnatning i Haderslev.
På sidste dagen aftalte vi, at vi ikke ville overnatte en 20 25 km fra Them, så hellere prøve på at nå frem.
Søreme: vi GJORDE DET!!
116 km fra Haderslev til Them og med et kik på Jellinge-stenene.
Summa-summarum: 1.157 km på 14 dage ganske godt klaret, ikke?
Og jeg fragtede Karens toilettaske hele vejen!
Punkteringer? Well, jeg pumpede dækkene, da vi forlod Karens hjem og det samme luft var i dækkene, da vi kom tilbage efter de 2 uger på landevejene!
For at sådan en tur bliver en succes kræves der et team-work fra BEGGE parter og det var/er vi ganske gode, på trods af at vi er et par originaler!!
Måske netop derfor?
