Bil påkørte knallert i kryds

27. september 2022

Bil påkørte knallert i kryds

Af Lone K. Hansen

Nordjyllands Politi blev i går kaldt ud til endnu et færdselsuheld i Hobro- denne gang var det i krydset Vestergade og Lillegade i kl. 11. 55

Part 1, en kvinde på 57 år fra Hobro, kom kørende i sin personbil ad Vestergade i nordlig retning og svingede til venstre ind på Lillegade.

Part 2, en mand på 54 år også fra Hobro, kom kørende på sin knallert ad Vestergade i sydlig retning.

Part 1 overså knallerten i forbindelse med svingningen og påkørte knallertens venstre side – hvilket medførte at knallertføreren væltede af knallerten og rullede hen af vejen.

Nordjyllands Politi oplyser, at knallertføreren ikke fik nogen personskade.

Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.