Alarm 112

Bilister kunne ikke blive enige om, hvem der skulle køre først

I går sidst på eftermiddagen stødte to biler sammen på Gammel Hobrovej ved Mariager. De to bilister kunne ikke blive enige om, hvem der havde skylden og måtte tilkalde politiet.

Bilister kunne ikke blive enige om, hvem der skulle køre først
Foto: Rigspolitiet
30. august 2024
Af Benedikte Jensen

Vejchikaner driller mange mennesker – for hvordan er det nu lige med, hvem der må køre først igennem? Det var sagen, da to mænd i går mødtes ved en vejchikane på Gammel Hobrovej ved Mariager.

Det fortæller politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:

– Hændelsen foregik mellem to mænd, begge fra Mariager, på henholdsvis 81 og 53 år. De stødte sammen i en vejchikane og kunne ikke blive enige om, hvem der havde skylden.

– Der skete ringe materiel skade ved hændelsen, så hastigheden har nok ikke været så høj, men vi måtte derud for at hjælpe med at afklare situationen.

Chikane – hvem kører først?

Hvis du kommer kørende og møder et køretøj, vejarbejde, en chikane eller anet, der spærrer din kørebane, skal du holde tilbage for modkørende. Du har altså vigepligt, hvis du skal over i en andens vejbane for at komme forbi. Det er denne vigepligt, der bestemmer, hvem der må køre først, hvis I kommer til stedet samtidig.

Politiet efterlyser vidner: Grov sag fra 2009 ryster Randers

Læs også: Politiet efterlyser vidner: Grov sag fra 2009 ryster Randers

Døgnrapporten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev