Mariagerfjord og omegn
Birgittaforeningens midsommervandring – nu en tradition
.Midsommer-vandringen fandt i år sted på årets længste dag sommersolhverv, og her viste Tove Andreasen som stedkendt guide deltagerne rundt i området ad stier over eng og gennem krat fra Knudshoved og langs Mariager fjord til Stenarmen. Undervejs blev der mulighed for at nyde den dejlige midsommer aftensol og blive lidt klogere på den flora […]
.
Midsommer-vandringen fandt i år sted på årets længste dag sommersolhverv, og her viste Tove Andreasen som stedkendt guide deltagerne rundt i området ad stier over eng og gennem krat fra Knudshoved og langs Mariager fjord til Stenarmen.
Undervejs blev der mulighed for at nyde den dejlige midsommer aftensol og blive lidt klogere på den flora som vokser i områdets kalkrige jord på denne årstid. Bl.a. fik man her stiftet bekendtskab med Kvan, Firblad og Blågrøn rose, – endnu en vild-rose art som meget nemt kan forveksles med Æblerosen, men som dog må undvære dennes særegne duft.
Da der denne aften for 3. år – var deltagere med fra Ålborg som kunne fortælle, at de nu havde gjort det til en del af deres midsommer-tradition, at køre til Mariager til midsommervandringen, besluttede man i Birgittaforeningens bestyrelse at gøre det til en fast etableret skik at fortsætte med denne naturvandring også fremover.
Hvor turen går hen til næste år, skal dog indtil videre være en overraskelse.
Foreløbig er den næste vandring i foreningens regi Birgittas vandrefortælling , som finder sted den 27. juli i Munkholm anlægget i Mariager med Christian Christiansen som visesanger og Helga Moos som formidler af Birgitta af Vadstena’s livsfortælling..
Mariager d. 3.7.2013
f. Birgittaforeningen
Helga Moos Iversen