Kultur

Blå Sol melder ud: Festival vender tilbage i 2026 – Det her fortjener mere end en enkelt festival

Første udgave af Blå Sol blev en kæmpe succes – næste års datoer er nu meldt ud, endda med en mulig udvidelse.

Blå Sol melder ud: Festival vender tilbage i 2026 – Det her fortjener mere end en enkelt festival
Foto: Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 8. juni 2025

Randers har fået en ny fast festival, og ifølge både arrangører og publikum blev Blå Sol på Nordre Fælled en stor lokal triumf. Med over 9.000 solgte billetter og tæt på 10.000 mennesker på pladsen, blev festivalen afviklet med stor opbakning fra både borgere og frivillige. Allerede nu er næste års dato fastsat: Blå Sol vender tilbage den 6. juni 2026.

Stærk debut med masser af opbakning

Festivalen havde sin første afvikling i går lørdag den 7. juni 2025, og blev taget fantastisk imod af byens borgere. Både stemningen, programmet med de mange lokale referencer og det generelle setup fik ros, og arrangørerne oplevede stor begejstring fra deltagerne – både under og efter festivalen. Debuten var så vellykket, at man nu arbejder på en mulig udvidelse til to dage næste år.

DSC04491
Foto: Rikke Lund

Gennemtænkt opsætning af pladsen

Et af de områder, der blev fremhævet som særligt velfungerende, var festivalpladsens layout og opsætning. Nordre Fælled blev udnyttet effektivt, og gæsterne oplevede pladsen som overskuelig og indbydende. Scener, boder og fællesområder var godt fordelt, hvilket gav plads til både dans, afslapning og samvær. De forskellige zoner bidrog til en god rytme og fordeling af gæster på pladsen dagen igennem.

Naturnationalpark Fussingø åbner i dag: En ny æra for dansk natur

Læs også: Naturnationalpark Fussingø åbner i dag: En ny æra for dansk natur

Maden fik også stor ros

Blå Sol tilbød et bredt udvalg af mad, som blev rost af mange festivalgæster. Der var både lokale madboder, streetfood, vegetariske retter og klassiske festivalfavoritter. Den kulinariske mangfoldighed blev bemærket som en vigtig del af den gode helhedsoplevelse på pladsen.

Grissebasse Dinny
Foto: Dinny Eriksen

Stor tørst skabte udfordringer

En af de store overraskelser var den store øl tørst blandt deltagerne. Den lokale Blå Thor, blev forholdsvis hurtig udsolgt undervejs, trods en større forsyninger end gennemsnittet. Ifølge arrangørernes optællinger blev der i gennemsnit drukket mere øl pr. gæst end normalt forventet på festivaler. Ifølge arrangørernes egne optællinger blev der i gennemsnit drukket 1,7 liter øl per gæst inden midnat – væsentligt mere end det normale gennemsnit på 1,2 liter. Det har allerede givet anledning til justeringer i planlægningen for næste år.

Sikkerhed og afvikling fungerede

På trods af de mange mennesker og den festlige stemning, blev arrangementet gennemført uden problemer. Politiet melder, at festivalen forløb helt uproblematisk, og at publikum generelt udviste god adfærd. Festivalområdet blev løbende patruljeret, og sikkerhedsberedskabet fungerede som planlagt.

Udvidelse i sigte?

Arrangørerne ser nu frem mod 2026 og vurderer muligheden for at udvide festivalen til to dage. En model med enten fredag og lørdag eller lørdag og søndag er på tegnebrættet, men der vil blive taget beslutning efter evalueringer og tilbagemeldinger fra både gæster og frivillige.

Blå Sol har fået solidt fodfæste

Med et udsolgt debutår, høj stemning, stærk frivilligopbakning og stor tilfredshed blandt publikum, ser fremtiden lys ud for Blå Sol. Festivalen har vist, at Randers er klar til et årligt samlingspunkt med musik, fællesskab og god stemning – og nu tælles der ned til næste års udgave den 6. juni 2026.

Blaa Sol 15
Foto: Rikke Lund
Blaa Sol 14
Foto: Rikke Lund
Blaa Sol 13
Foto: Dinny Eriksen
Blaa Sol 12
Foto: Dinny Eriksen
Blaa Sol 72
Foto: Rikke Lund
Blaa Sol 16
Foto: Rikke Lund
Magisk teateroplevelse under åben himmel: 1000 skoleelever fortryllet af Skammerens Datter i Bramslev Bakker

Læs også: Magisk teateroplevelse under åben himmel: 1000 skoleelever fortryllet af Skammerens Datter i Bramslev Bakker

Årets kokkekonkurrencer starter igen – indstil din yndlingsrestaurant

Læs også: Årets kokkekonkurrencer starter igen – indstil din yndlingsrestaurant

Tilmeld dig vores nyhedsbrev