Alarm 112

Bliv klar til akutte situationer: Tilmeld dig førstehjælpskurset for småbørn i Mariager

Et vigtigt førstehjælpskursus målrettet forældre, bedsteforældre og kommende forældre bliver afholdt i Mariager den 23. september. Kurset har til formål at klæde deltagerne på til at håndtere livstruende situationer, der kan opstå hos små børn, og der er allerede stor efterspørgsel på pladserne.

Bliv klar til akutte situationer: Tilmeld dig førstehjælpskurset for småbørn i Mariager
Kreditering: Adobe Stock
Af Benedikte Jensen 16. september 2024

Bag kurset står Røde Kors, som i samarbejde med lokale aktører har sammensat et indholdsrigt program. Deltagerne vil blandt andet lære at udføre hjertelungeredning på spædbørn og småbørn, fjerne fremmedlegemer fra luftvejene og håndtere akutte situationer som kramper, kighoste og falsk strubehoste. Derudover vil kursisterne få indblik i korrekt udførelse af stabilt sideleje samt behandling af hovedskader.

Kurset finder sted i Sparekassen Danmark, Mariager, fra kl. 18.00 til 21.30. For kun 55 kr. får deltagerne både førstehjælpsundervisning, forplejning, kursusbevis og en goodiebag.

Der er begrænset antal pladser, og da tilmeldingen er efter først-til-mølle-princippet, opfordres interesserede til at sikre sig en plads hurtigst muligt. Sidste frist for tilmelding er den 19. september via mail til Brugsen Mariager: Brugsen-Mariager@mail.dk.

Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Læs også: Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Læs også: Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev